WeightWorld
Magnesium bivirkninger og fordele: Guide til magnesiumtilskud
Magnesium er et af kroppens vigtigste mineraler og spiller en rolle i alt fra muskelfunktion og energiomsætning til nervesystem og knoglesundhed. Derfor vælger mange at supplere kosten med et magnesiumtilskud.
Men som med alle kosttilskud opstår der naturligt spørgsmål undervejs. Hvilke fordele har magnesium? Er der bivirkninger ved magnesium? Og hvad er egentlig forskellen på magnesiumglycinat og magnesiumcitrat?
I denne guide gennemgår vi både magnesiumbivirkninger, fordele, forskellige magnesiumformer og tegn på magnesiummangel, så du er klædt bedst muligt på til at vælge det bedste magnesiumtilskud til netop dine behov.
Hvad er magnesium, og hvorfor er det vigtigt?
Magnesium er et mineral, som kroppen har brug for hver eneste dag. Faktisk er magnesium involveret i mere end 300 enzymatiske processer, og er vigtigt for, at flere af kroppens funktioner fungerer optimalt.
Mineralet findes naturligt i fødevarer som nødder, frø, bælgfrugter, fuldkornsprodukter og grønne bladgrøntsager. Når du får nok magnesium enten gennem kosten eller magnesiumtilskud, har kroppen en “magnesiumbank” i knoglerne, hvor den trækker magnesium fra, når den skal bruge det. Derudover har kroppen også et mindre lager i muskler, væv og blod.
Magnesium bidrager blandt andet til normal muskelfunktion, nervesystemets normale funktion, normal psykologisk funktion og til at mindske træthed og udmattelse.
Magnesium fordele: Hvad gør magnesium for kroppen?
Selvom de fleste kan få dækket deres behov for magnesium ved at spise en varieret kost, kan det være relevant at tage et magnesiumtilskud, hvis man ikke får nok magnesium gennem kosten, eller hvis man af en eller anden grund lider af magnesiummangel.
Magnesium er ikke et mineral, som kroppen fylder op fra den ene dag til den anden. Hvis man har magnesiummangel, kan det tage flere måneder at genopbygge kroppens magnesiumdepoter og opnå et stabilt niveau igen.
Magnesiumtilskud er muligvis et af de mest populære kosttilskud, og derfor har forskere selvfølgelig også undersøgt, hvordan magnesiumtilskud kan påvirke din sundhed.
Selvom forskningen stadig er inde i en rivende udvikling, er der en del, der peger på, at magnesium muligvis kan have en betydning for blandt andet søvn, humør, blodtryk, blodsukker og hjerte-kar-sundhed.
Kan bidrage til et normalt blodtryk
Flere studier har undersøgt sammenhængen mellem magnesium og blodtryk. Forskning indikerer, at magnesiumtilskud kan hjælpe med at sænke blodtrykket hos personer med forhøjet blodtryk.
En analyse af flere studier viste blandt andet, at daglige doser på 300 mg magnesium eller mere over en længere periode var forbundet med forbedringer i både det systoliske og diastoliske blodtryk.
Forbindes ofte med bedre søvn
Magnesium bidrager til at vedligeholde et normalt nervesystem, og mange tager det for at sove bedre. Flere studier har undersøgt, om magnesiumtilskud kan hjælpe personer, der har svært ved at falde i søvn eller sove igennem natten. Resultaterne er lovende, særligt blandt ældre voksne.
Kan have betydning for humør og mentalt velvære
Forskere har også undersøgt sammenhængen mellem magnesium og humør. Flere studier har fundet frem til, at magnesiummangel ofte ses hos personer med depressive symptomer. Nogle undersøgelser tyder på, at magnesiumtilskud kan have en positiv effekt på humøret, men der er behov for flere og større studier, før man kan drage endelige konklusioner.
Kan understøtte blodsukkerregulering
Magnesium spiller en central rolle i kroppens håndtering af insulin og glukose. Forskning har vist, at personer med type 2-diabetes oftere lider af magnesiummangel, og nogle studier tyder på, at magnesiumtilskud kan bidrage til en forbedret insulinfølsomhed. Resultaterne er dog ikke entydige, og området undersøges fortsat.
Forbindes med hjerte-kar-sundhed
Lave magnesiumniveauer er i flere studier blevet sat i forbindelse med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Forskere mener blandt andet, at dette potentielt kan skyldes magnesiums betydning for blodtryk, blodsukker og hjertets elektriske signaler. Selvom resultaterne er lovende, er der behov for mere forskning for at kunne konkludere noget endeligt.
Kan være relevant ved migræne
Flere studier har undersøgt sammenhængen mellem magnesium og migræne. Nyere forskning indikerer, at personer med migræne oftere har lave magnesiumniveauer, og at magnesiumtilskud potentielt kan hjælpe med at reducere hyppigheden af migræneanfald hos nogle. Også her er der behov for mere forskning, men magnesiumtilskud er blevet et meget populært kosttilskud blandt migræne-ramte personer.
Hjælper kroppen med at producere energi
Magnesium indgår i de processer, der hjælper kroppen med at omsætte kulhydrater, fedt og protein til energi. Derfor spiller mineralet en vigtig rolle for kroppens daglige energiniveau.
Bidrager til mindre træthed og udmattelse
Mange forbinder magnesium med energi, og det er ikke uden grund. Magnesium bidrager nemlig til at mindske træthed og udmattelse.
Hjælper kroppen med at danne proteiner
Proteiner indgår i stort set alle kroppens væv og strukturer. Magnesium medvirker i de processer, hvor kroppen opbygger og vedligeholder disse proteiner.
Bidrager til at pleje knogler og tænder
Omkring halvdelen af kroppens magnesium findes i knoglerne. Mineralet er derfor essentielt for, at kroppen kan vedligeholde både knogler og tænder.
Er der bivirkninger ved magnesium?
Magnesium anses generelt for at være sikkert, når det indtages som anbefalet. De fleste oplever ingen problemer ved at tage magnesiumtilskud.
Magnesiumbivirkninger opstår typisk ved høje doser eller ved bestemte magnesiumformer, som påvirker fordøjelsen mere end andre.
De mest almindelige magnesiumbivirkninger
De mest almindelige magnesiumbivirkninger er:
- Løs mave
- Diarré
- Mavekramper
- Oppustethed
- Kvalme
Disse bivirkninger ses oftest ved høje doser og er især forbundet med magnesiumformer som magnesiumcitrat.
Magnesiumglycinat vs. magnesiumcitrat: Hvad er forskellen?
Magnesiumglycinat er magnesium bundet til aminosyren glycin, mens magnesiumcitrat er bundet til citronsyre.
Begge former har en høj biotilgængelighed, men de forbindes ofte med forskellige egenskaber.
| Magnesiumglycinat | Magnesiumcitrat |
|---|---|
| Opleves ofte som skånsom for maven | Kan virke afførende ved høje doser |
| Forbindes ofte med afslapning | Forbindes ofte med fordøjelsen |
| Høj biotilgængelighed | Høj biotilgængelighed |
| Populært som aftentilskud | Populært som dagligt magnesiumtilskud |
Fordele ved magnesiumglycinat vs. citrat
Magnesiumglycinat og magnesiumcitrat hører begge til blandt de mest populære magnesiumformer, men de har nogle forskellige egenskaber, som gør dem attraktive til forskellige formål.
Magnesiumglycinat består af magnesium bundet til aminosyren glycin. Glycin er i sig selv blevet undersøgt for sin mulige rolle i forhold til afslapning og søvn, og netop derfor forbindes magnesiumglycinat ofte med ro, velvære og bedre søvn.
Samtidig oplever mange, at magnesiumglycinat er skånsomt for maven, da formen sjældnere forbindes med løs mave eller andre fordøjelsesgener.
Magnesiumcitrat er derimod magnesium bundet til citronsyre. Denne form er kendt for sin høje biotilgængelighed, hvilket betyder, at kroppen generelt har gode muligheder for at optage magnesiumet.
Citratdelen kan samtidig hjælpe med at trække vand ind i tarmen, hvilket er årsagen til, at magnesiumcitrat ofte forbindes med fordøjelse og regelmæssig tarmfunktion. Netop denne egenskab gør også, at nogle personer kan opleve løs mave ved højere doser.
Hvilket er årsagen til, at mange vælger magnesiumglycinat, hvis man har søvnproblemer eller gerne vil have et mavevenligt magnesiumtilskud, mens magnesiumcitrat ofte er det foretrukne valg, hvis man gerne vil have et magnesiumtilskud med en positiv virkning på fordøjelsen.
Men når alt kommer til alt, findes der ikke én magnesiumform, som er den bedste for alle. Det bedste magnesiumtilskud afhænger af dine personlige behov, din fordøjelse og de egenskaber, du gerne vil have ud af et magnesiumtilskud.
Magnesiumtilskud: Hvad betyder elementært magnesium?
Når du sammenligner magnesiumtilskud, vil du ofte se to forskellige tal på etiketten. Det ene angiver mængden af magnesiumforbindelsen, det vil sige enten magnesiumcitrat, magnesiumglycinat eller en helt tredje form for magnesium, mens det andet angiver mængden af elementært magnesium.
Hvilket godt kan virke forvirrende. Men det elementære magnesium er bare en indikator på den faktiske mængde magnesium, som kroppen optager.
For eksempel kan et magnesiumtilskud indeholde 1420 mg magnesiumglycinat, men kun levere omkring 200 mg elementært magnesium. Det skyldes, at en del af vægten kommer fra glycin, der er den aminosyre, som magnesiumet er bundet til.
Derfor kan man ikke sammenligne magnesiumtilskud alene ud fra den samlede mængde magnesiumglycinat eller magnesiumcitrat. Man skal altid se på indholdet af elementært magnesium, da det giver det mest retvisende billede af tilskuddets magnesiumindhold.
Magnesiummangel: Hvad sker der, hvis du får for lidt magnesium?
Magnesiummangel kan vise sig på flere forskellige måder. Nogle af de mest almindelige tegn omfatter:
- Træthed
- Lavt energiniveau
- Muskelkramper
- Muskelsvaghed
- Generel utilpashed
Symptomerne kan være diffuse og skyldes mange forskellige forhold. Så hvis du mistænker magnesiummangel, bør du kontakte din læge.
Ofte stillede spørgsmål om magnesiumbivirkninger og fordele
Det er svært at få for meget magnesium gennem kosten alene. Kosttilskud kan derimod indeholde en høj mængde magnesium per dagsdosis, og meget høje doser kan øge risikoen for magnesiumbivirkninger som diarré og mavegener. Derfor bør man altid følge det enkelte magnesiumtilskuds anbefalede dosering.
Magnesium anses generelt for at være sikkert, når det tages som anbefalet. De mest almindelige magnesiumbivirkninger er løs mave, diarré og milde mavegener, som især kan forekomme ved høje doser eller ved visse magnesiumformer som magnesiumcitrat.
Magnesiumglycinat er magnesium bundet til aminosyren glycin, mens magnesiumcitrat er bundet til citronsyre. Magnesiumglycinat forbindes ofte med afslapning og er generelt mere skånsomt for maven, mens magnesiumcitrat ofte forbindes med fordøjelse og tarmfunktion.
Magnesiumglycinat er for mange det bedste magnesiumtilskud til søvn. Det skyldes blandt andet, at glycin er en aminosyre, som forskere har undersøgt i relation til afslapning og søvn. Der er dog individuelle forskelle, og ikke alle oplever den samme effekt.
Ja, man kan godt tage magnesium hver dag. Det anbefales dog altid at følge det enkelte magnesiumtilskuds anbefalede dosis.
Tegn på magnesiummangel kan blandt andet omfatte træthed, lavt energiniveau, muskelsvaghed og muskelkramper. Symptomerne kan dog have mange forskellige årsager, så hvis du mistænker mangel på magnesium, bør du kontakte en læge for at få det undersøgt nærmere.







