Magnesiumtilskud - virkning og fordele
Hvad er magnesium?
Magnesium er et mineral, som er essentielt for flere af kroppens funktioner. Læs videre for at blive klogere på magnesium, hvad det er godt for, og hvornår det er bedst at tage magnesiumtilskud.
Magnesium er et mineral, som findes helt naturligt i vores knogler og muskler. Ligesom med andre vitaminer og mineraler er magnesium vigtigt for, at vores krop fungerer optimalt.
De fleste får dækket deres behov for magnesium ved at spise sundt og varieret, mens andre er nødt til at tage magnesiumtilskud for at få nok.
Kroppen har selv et lager af magnesium i knoglerne, som resten af kroppen trækker på efter behov. På den måde vil der altid, under normale omstændigheder (altså hvis du ikke lider af magnesiummangel eller tilstande, der hæmmer optaget af magnesium), være den samme mængde magnesium i blodet.
Kroppen regulerer løbende mængden af magnesium i blodet ved blandt andet at trække på sine magnesiumdepoter.
Derfor giver en blodprøve ikke nødvendigvis et komplet billede af hvor meget magnesium du har i kroppen.
Det gør det vanskeligt at vurdere, hvor mange der reelt har et lavt magnesiumindtag. Til gengæld er der ingen tvivl om, at magnesium er et essentielt mineral, som kroppen har brug for hver eneste dag.
Stort udvalg af magnesiumtilskud hos WeightWorld
Hos WeightWorld finder du et bredt udvalg af magnesiumtilskud, der er formuleret til forskellige behov og præferencer. Magnesium er et essentielt mineral, som bidrager til en række vigtige funktioner i kroppen, herunder normal muskelfunktion, nervesystemets normale funktion og et normalt energistofskifte.
Uanset om du leder efter kapsler, tabletter eller vingummier, har vi samlet nogle af de bedste magnesiumtilskud ét sted. Vores sortiment spænder fra klassiske magnesiumtilskud med udelukkende ét aktivt stof, nemlig magnesium til magnesium komplex, der indeholder flere magnesiumformer i ét og samme magnesiumtilskud.
Vi har blandt andet kalktabletter med magnesium, zink og D3-vitamin, som bidrager til vedligeholdelse af knogler og immunforsvar. Derudover har vi ZMA-kapsler med magnesium, zink og B6-vitamin, samt magnesium vingummier med en frisk smag, som er tænkt som et velsmagende alternativ til kapsler og tabletter.
Vores mest populære magnesiumtilskud
Blandt vores mest populære og bedste magnesiumtilskud finder du blandt andet Magnesium Glycinate, Magnesium Citrat og Magnesium Complex, som hver især har deres egne karakteristika.
Magnesiumglycinate er et af vores mest populære kosttilskud og indeholder en højt optagelig form for magnesium kombineret med B6-vitamin. Det bidrager blandt andet til at mindske træthed og udmattelse samt til normal muskelfunktion og energistofskifte.
Magnesiumcitrat er et andet populært magnesiumtilskud blandt vores kunder, da det er kendt for sin høje biotilgængelighed. Det bidrager til energiomsætningen og hjælper med at vedligeholde normale knogler og muskler.
Vores Magnesium Complex er en 4-i-1 løsning, der kombinerer flere magnesiumformer i ét og samme kosttilskud, herunder magnesiumbisglycinate, citrat, malat og taurat. Hvilket gør det til et af de bedste magnesiumtilskud, hvis du gerne vil have et komplet tilskud i en kapsel.
Hvis du er i tvivl om, hvad der er det bedste magnesium for dig, afhænger det ofte af dine personlige behov og præferencer. Nogle foretrækker en enkelt form som magnesiumglycinate, mens andre vælger et magnesium complex for at få et magnesiumtilskud, der er mere alsidigt.
Køb magnesiumtilskud med tilfredshedsgaranti hos WeightWorld
Hos WeightWorld har vi et stort udvalg af forskellige kosttilskud med magnesium, enten i form af magnesium-kapsler eller vitamin-vingummier med magnesium.
Nyd godt af de mange fordele ved magnesium ved at tage et dagligt magnesiumtilskud fra WeightWorld. Vi giver 100% tilfredshedsgaranti, og har kosttilskud med magnesium som det eneste næringsstof og magnesiumtilskud med flere andre mineraler og vitaminer, som hjælper med at øge magnesiums virkning.
Så køb magnesiumtilskud lavet med enten magnesiumglycinate, magnesiumcitrat, magnesiumoxid eller som et magnesium complex med flere forskellige former. Vi har et bredt udvalg, og du kan uden tvivl købe et magnesiumtilskud til dine personlige behov.
Hvad er magnesium godt for?
Magnesium er essentielt for flere af kroppens vigtigste kropsfunktioner, og bidrager blandt andet til de forskellige enzymatiske reaktioner, som bidrager til at omsætte energi. Overordnet kan man sige, at magnesium bidrager til at vedligeholde kroppens strukturer og få dem til at arbejde sammen.
Det betyder også, at magnesium er vigtigt for, at nervesystemet og energistofskiftet fungerer optimalt. Derfor spiller mineralet også en vigtig rolle for din koncentration, hukommelse, nervesystem og muskler.
Derfor er det også vigtigt at få nok magnesium gennem kosten eller ved at supplere med at magnesiumtilskud, da mineralet bidrager til:
- At mindske træthed og udmattelse
- At vedligeholde elektrolytbalancen (kroppens saltbalance)
- At vedligeholde et normalt energistofskifte
- At vedligeholde nervesystemets normale funktion
- At vedligeholde en normal muskelfunktion
- At vedligeholde en normal proteinsyntese
- At vedligeholde en normal psykologisk funktion
- At vedligeholde normale knogler
- At vedligeholde normale tænder
- Celledelingsprocessen
Hvilken magnesium er bedst?
Der findes ikke én type magnesium, der er bedst for alle. Det afhænger ganske enkelt af dine personlige behov og præferencer. Der er mange forskellige former for magnesium, og den primære forskel er, hvad magnesium er bundet til, hvilket kan have betydning for optagelighed og hvordan tilskuddet opleves.
Magnesiumglycinate (magnesiumbisglycinate) er en af de mest populære former og er meget populært, da det er et magnesiumtilskud med god optagelighed og blidt mod maven/fordøjelsen. Magnesiumcitrat er ligeledes meget populært, da det også har en høj biotilgængelighed.
Andre former som magnesiummalat og magnesiumtaurat bruges ofte i mere komplette magnesiumtilskud med flere magnesiumformer, hvis man gerne vil have et mere komplet kosttilskud. Magnesiumoxid er en mere simpel, uorganisk form med et højt indhold af magnesium, men den har en lidt dårligere optagelighed end andre former.
Hvis du gerne vil have en mere bred støtte, kan du overveje at købe et magnesium complex. Hvilket blot er et magnesiumtilskud med flere magnesiumformer i ét kosttilskud.
Kort sagt afhænger det bedste magnesium af dine præferencer. Mange vælger magnesiumglycinate eller magnesiumcitrat, og det opfylder deres behov, mens et magnesium complex kan være oplagt, hvis du ønsker en mere alsidig løsning.
Symptomer på magnesiummangel
Magnesiummangel kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Ved mildere tilfælde vil man ofte ikke opleve nogle symptomer, mens man ved alvorlig magnesiummangel vil opleve symptomer som muskelsvaghed, nedsat appetit og generel træthed.
Derudover er det heller ikke ualmindeligt, at man får muskelkramper, rysten og mentale forstyrrelser.
Et magnesiumtilskud, enten i form af magnesium-kapsler eller magnesium-piller, er en god idé, hvis man mistænker magnesiummangel.
Hvem har øget risiko for magnesiummangel?
Der er mange potentielle årsager til magnesiummangel, som primært opstår i forbindelse med sygdom, hvor man ligeledes vil mangle mineraler som calcium og kalium.
Nogle af de primære årsager til magnesiummangel er eksempelvis kronisk diarré, stort alkoholforbrug, lavt fødeindtag (eksempelvis i forbindelse med slankekure, eller hvis man er småtspisende) eller langvarig behandling med vanddrivende medicin.
Ved behandling af magnesiummangel, eller hvis man har øget risiko for at udvikle magnesiummangel, vil lægen ofte anbefale at tage et magnesiumtilskud, da det hjælper med at fylde kroppens depoter op.
Hvor meget magnesium skal man tage om dagen?
Hvor meget magnesium du skal tage, afhænger af dit køn, alder, kost og andre faktorer. Under normale omstændigheder får man dækket sit behov for magnesium ved at spise en sund og varieret kost.
Hvis du vælger at supplere din kost med et magnesiumtilskud, bør du altid følge den anbefalede dagsdosis, som står på det enkelte kosttilskud.
Visse sygdomme og medicin kan påvirke kroppens evne til at optage og udnytte magnesium. Derfor kan man i nogle tilfælde være nødt til at tage et magnesiumtilskud for at få dækket sit behov. Hvis du er i tvivl, om din medicin eller sygdom hæmmer kroppens optag, og at du har behov for at supplere med enten magnesium-piller eller magnesium-kapsler, bør du rådføre med egen læge.
Hvornår skal man tage magnesiumtilskud?
Hvilket tidspunkt af dagen du tager dit magnesiumtilskud er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at du tager dit magnesiumtilskud dagligt. Nogle anbefaler, at man bør tage magnesium-kapsler lige før sengetid (for at berolige sindet og nervesystemet, og dermed kunne falde i søvn).
Men det vigtigste er, at du tager magnesiumtilskud konsekvent og dermed nyder godt af mineralets mange fordele. Vores anbefaling er dog, at uanset hvornår du tager dit magnesiumtilskud, at du ligeledes drikker et glas vand og med lidt mad i maven, da det fremmer optagelsen af magnesium.
Hvor hurtigt virker magnesium?
Når man tager magnesium-piller eller -kapsler, kan der godt gå lidt tid, inden man mærker en effekt. Faktisk kan der gå op til flere uger, inden man begynder at mærke magnesiums virkning. Hvilket er ret logisk, da kroppens depoter af magnesium først skal fyldes op, inden man kan mærke en effekt.
Det er også den primære årsag til, at vi her hos WeightWorld anbefaler, at man tager magnesiumtilskud dagligt i minimum tre måneder, inden man vurderer effekten af et tilskud. For selvom effekten godt kan mærkes hurtigere, så kan der ved decideret mangel godt gå lidt tid, før effekten af et magnesiumtilskud kan mærkes.
Hvilke fødevarer indeholder magnesium?
Det er muligt at spise sig til mere magnesium ved at vælge de rigtige fødevarer. Kroppen optager mellem 20-60 procent af det magnesium, du spiser, men det er ofte mere end rigeligt til at få dækket dit behov, så længe du spiser sundt og varieret.
Hvis du gerne vil indtage mere magnesium via kosten, skal du især vælge følgende fødevarer:
- Spinat og kål
- Nødder
- Frø og kerner
- Fuldkornsprodukter
- Kikærter
- Bælgfrugter
- Bananer
- Broccoli
Derudover er kaffe og mørk chokolade gode kilder til magnesium. Det er selvfølgelig noget, som man bør indtage med måde.
Er der bivirkninger ved magnesium?
Magnesiumtilskud har meget få bivirkninger, og de optræder ofte kun, hvis man overskrider den anbefalede dagsdosis. Indtagelse af magnesium kan blandt andet føre til følgende bivirkninger:
- Tynd mave (kan modvirkes ved at reducere den daglige dosis).
- Kvalme og mavesmerter
- Træthed
Derudover er det vigtigt at understrege, at et kosttilskud med magnesium kan hæmme virkningen af medicin, især til hjerte, antibiotika og muskelafslappende. Derfor bør du altid rådføre med egen læge, før du begynder at tage et magnesiumtilskud, hvis du tager medicin eller er under medicinsk udredning.
Kan man få for meget magnesium?
Ja, det er muligt at få for meget magnesium, men det er sjældent, hvis indtaget primært kommer fra kosten. For kroppen er under normale omstændigheder nemlig rigtig god til at regulere overskydende magnesium gennem nyrerne.
Det kan dog forekomme, at man kan tage for meget magnesium ved at tage kosttilskud, især ved meget høje doser, eller hvis kroppen har nedsat evne til at udskille magnesium, som det kan være tilfældet ved visse nyreproblemer.
Så kan man godt få mavegener som diarré eller ubehag, da visse magnesiumformer kan påvirke fordøjelsen. Det er også derfor, at magnesiumglycinat er en af de bedste magnesiumformer, da det generelt er meget blidt mod maven, selv i høje doser.
Hvornår er det bedst at tage magnesium?
Der er faktisk ikke noget "rigtigt" tidspunkt at tage magnesium på. Kroppen optager og bruger magnesium på samme måde, uanset om du tager det om morgenen, eftermiddagen eller aftenen.
Når det er sagt, vælger mange alligevel at tage magnesium på et fast tidspunkt i løbet af dagen. Ikke fordi det er nødvendigt, men ganske enkelt fordi det gør det nemmere at huske at tage sit daglige magnesiumtilskud. Og det er nemlig regelmæssigheden og det at sørge for at tage sit magnesiumtilskud, der er det vigtigste.
Magnesiumtilskud virker nemlig bedst, når man tager det regelmæssigt, ikke kun engang imellem.
Nogle foretrækker at starte dagen med magnesium, fordi det nemt kan tages med sin daglige vitaminpille, medicin eller lignende. Det kan også være et godt valg, hvis du gerne vil starte dagen med en følelse af ro eller mindre muskelspænding.
Andre vælger i stedet at tage magnesium om aftenen. Magnesium forbindes ofte med en afslappende effekt, og for nogle kan det derfor føles oplagt at tage magnesium om aftenen, især hvis man gerne vil koble af efter en lang og hektisk dag.
Der er også situationer, hvor timing kan spille en lidt større rolle. Hvis magnesium tages i forbindelse med fordøjelsen, foretrækker nogle at tage det til måltider for at undgå ubehag som kvalme eller løs mave.
Men når alt kommer til alt, handler det ikke så meget om tidspunktet. Det handler mere om at finde en rytme, der passer til dig og dine behov.
Ofte stillede spørgsmål om magnesium
Kan man tage magnesium hver dag?
Ja, magnesium kan godt tages dagligt. Den generelle anbefaling er dog, at man følger den anbefalede dosis på det magnesiumtilskud, som du vælger at tage.
Skal magnesium tages sammen med mad?
Det anbefales ofte at tage magnesium sammen med et måltid og et glas vand. Det kan være mere skånsomt for maven, og magnesium optages generelt en lille smule bedre, når man tager det sammen med mad.
Hvad er forskellen på magnesiumglycinat og magnesiumcitrat?
Magnesiumglycinat og magnesiumcitrat er begge populære former for magnesium med høj optagelighed. Magnesiumglycinat er kendt for at være blidt mod maven, mens magnesiumcitrat ofte vælges på grund af sin gode biotilgængelighed.
Kan magnesium påvirke medicin?
Ja, magnesium kan påvirke optagelsen eller virkningen af visse typer medicin, herunder antibiotika og visse former for hjertemedicin. Hvis du tager medicin eller er under medicinsk behandling, bør du rådføre dig med din læge, før du tager et magnesiumtilskud.
Hvor længe skal man tage magnesiumtilskud?
Magnesiumtilskud bruges ofte over længere tid. Da kroppens magnesiumdepoter først skal fyldes op, kan der godt gå flere uger, før man mærker en effekt. Derfor anbefaler vi, at man tager sit kosttilskud konsekvent over en længere periode.
Er magnesiumglycinat bedre end andre magnesiumformer?
Det afhænger af dine behov og præferencer. Magnesiumglycinat er populært, fordi det har god optagelighed og generelt er skånsomt mod fordøjelsen. Andre foretrækker magnesiumcitrat eller et magnesium complex med flere magnesiumformer samlet i ét kosttilskud. Det afhænger ganske enkelt af dine personlige behov.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne af vores produkter kan variere ved hver enkelt bruger.
Du bør altid bruge disse produkter i forbindelse med en varieret kost og regelmæssig motion. Alle
kundeudtalelser på vores hjemmeside er ægte.