Altid 100% tilfredshedsgaranti
Din tilfredshed er vores prioritet
Fri fragt på ordrer over 499 kr*
Til døren eller valgfri butik indenfor 1-2 hverdage
WeightWorld Kundeklub
Opspar point & nyd eksklusive rabatter
Filtre
Vitaminer & Mineraler
Type
Pris
Etiket
Stjerner
D-vitamin
Alle produkter i denne kategori
Naturlige D-vitamintilskud
D-vitamin er et vigtigt vitamin, som mange danskere ikke får nok af. Det er også årsagen til, at Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et dagligt D-vitamintilskud i vinterhalvåret (fra oktober til april).
Men hvad er årsagen til denne anbefaling, og hvilke fordele er der ved D-vitamin? Læs videre for at blive klogere på det vitamin, som man ofte kalder "solvitaminet".
Hvad er D-vitamin?
D-vitamin er også kendt som D3 eller solvitaminet, og er essentielt for flere af kroppens funktioner. Vitaminet dannes i huden, når den udsættes for sollys, men findes også i fødevarer som æg, ost og fed fisk.
Vitaminet er fedtopløseligt, og skal tages sammen med fedt for at blive optaget i kroppen. Derfor anbefales det også, at man indtager D-vitamintilskud sammen med fedt- eller olieholdig mad (ost, mælk, fed fisk eller lignende), da fedt er nødvendigt for, at vitaminet kan optages i kroppen.
Det betyder også, at D-vitamin ikke er vandopløseligt eller udskilles med urinen. I stedet ophobes vitaminet i kroppens fedtdepoter, og ved en overdosering kan det føre til en decideret forgiftning.
D-vitamin går under betegnelsen calciferol, og er en fællesbetegnelse for D3-vitamin (cholecalciferol) og D2-vitamin (ergocalciferol). Hos WeightWorld laver vi udelukkende D-vitamintilskud med D3-vitamin. Det er forskelligt, om andre producenter af kosttilskud kalder produktet D3-vitamin eller D-vitamin. D2-vitamin bruges næsten udelukkende til intravenøs behandling på sygehuse.
Hvad er D-vitamin godt for?
D-vitamin er essentielt for flere af kroppens funktioner og systemer, og er blandt andet vigtigt for at vedligeholde normale knogler, normale tænder og et normalt fungerende immunforsvar.
Derudover bidrager D-vitamin til at vedligeholde en normal muskelfunktion og til en normal optagelse af fosfor og calcium i kroppen.
Som du kan se, er D-vitamin et meget vigtigt vitamin, som blandt andet:
- Bidrager til immunsystemets normale funktion
- Bidrager til en normal optagelse af calcium (kalk) og phosphor
- Vedligeholder en normal muskelfunktion
- Bidrager til et normalt niveau af calcium i blodet
- Spiller en vigtig rolle i forbindelse med celledelingsprocesser
- Bidrager til at vedligeholde normale knogler og tænder???????
Hvad er symptomerne på D-vitaminmangel?
Studier viser, at omkring halvdelen af den danske befolkning har let D-vitaminmangel og cirka 15% har moderat mangel. Det betyder med andre ord, at D-vitaminmangel i Danmark er meget udbredt.
Hvilket ikke er så overraskende. D-vitamin dannes nemlig i huden ved soleksponering, og i Danmark er der især i vinterhalvåret ikke specielt mange solskinstimer om dagen, og man har dermed en øget risiko for at udvikle mangel på D-vitamin.
Det er også den primære årsag til, at Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et dagligt D-vitamintilskud i vinterhalvåret (fra oktober til april) for at forebygge D-vitaminmangel.
Men hvordan ved man, om man mangler vitaminet, og hvilke symptomer er der på D-vitaminmangel?
Det korte svar er, at der er flere forskellige symptomer på, at man mangler D-vitamin, og du skal især holde øje med følgende:
- Ømme muskler
- Nedsat kraft i hofter og skulder
- Muskelkramper
- Almen træthed og udmattelse
- Ømme led
- Føleforstyrrelser i hænder og fødder
- Smerter i knoglerne
Hos børn kan mangel i meget slemme tilfælde føre til hæmmet vækst og deforme knogler. Mangel på D-vitamin kan afhjælpes ved at spise sundt og varieret samt at sørge for at få nok sol i løbet af sommermånederne, da det øger produktionen af vitaminet helt naturligt. Alternativt kan du, hvis du mistænker D-vitaminmangel, tage D-vitaminpiller eller et andet tilskud med vitamin D.
Hvem skal tage forebyggende tilskud af D-vitamin?
Den bedste måde at undgå D-vitaminmangel er at spise sundt og varieret, få nok sol i sommermånederne samt at følge Fødevarestyrelsens anbefalinger om tilskud af vitaminet.
Der er dog bestemte tilstande, som øger risikoen for at mangle D-vitamin, herunder overgangsalder og langtidsbrug af visse lægemidler.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og børn over 4 år tager et tilskud af D-vitamin dagligt fra oktober til april.
Derudover anbefaler Fødevarestyrelsen, at følgende grupper tager et dagligt D-vitamintilskud hele året:
- Børn fra 2 uger til 4 år
- Gravide - eksempelvis et multivitamin gravid-tilskud
- Børn og voksne med mørk hud
- Børn og voksne med en tildækkende påklædning om sommeren
- Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys
Derudover er det en god idé, hvis personer over 70 år med øget risiko for skøre knogler uanset alder og plejehjemsbeboere tager et dagligt D-vitamintilskud hele året rundt.
Hvor meget D-vitamin skal man tage om dagen?
Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn over fire år og voksne tager et dagligt tilskud af 10 mikrogram D-vitamin i vintermånederne. Dog skal mindre børn, gravide og ammende og personer med mørk hud indtage en daglig dosis på 10 mikrogram hele året rundt.
Derudover anbefales det, at personer over 70, plejehjemsbeboere og personer med øget risiko for svækkede knogler indtager op til 20 mikrogram D-vitamin samt 800-1000 mg calcium hele året.
Derudover er det vigtigt, at du ikke tager mere end den anbefalede dosis D-vitamin dagligt, som afhængigt af din alder og soleksponering er mellem 10-20 mikrogram om dagen.
Hvornår begynder D-vitamin at virke?
Hvis du mangler D-vitamin, og vælger at tage et D-vitamintilskud for at fylde kroppens depoter op, må du væbne dig med lidt tålmodighed. Der kan nemlig godt gå 6-12 uger, inden man begynder at mærke en effekt.
Det er også årsagen til, at vi her hos WeightWorld i henhold til vores Tilfredshedsgaranti altid anbefaler, at du tager dit D-vitamin-tilskud dagligt i minimum 3 måneder, inden du vurderer effekten.
Et godt tip er ligeledes at spise dine D-vitaminpiller (eller vingummier/kapsler/dråber) sammen med et fedtholdigt måltid eller en håndfuld nødder. Olien og fedtet i fødevarer hjælper nemlig med at fremme optagelsen, da det er et fedtopløseligt vitamin.
D-vitamin findes i vores mad og via solens stråler
Den vigtigste kilde til D-vitamin er solens stråler. Årsagen er, at D-vitamin er det eneste stof, som vores hud selv kan danne, hvis den udsættes for solen.
Men solens stråler er ikke den eneste kilde til D-vitamin. Du kan også få vitaminet ved at spise den rigtige mad - især fed fisk, kød, æg og fede mælkeprodukter.
Bortset fra specifikke svampe er det kun animalske fødevarer, der indeholder D-vitamin. Det er også årsagen til, at veganere og vegetarer har forhøjet risiko for at lide af D-vitaminmangel.
Så foruden at tage D-vitaminpiller eller et decideret D-vitamin-tilskud er den bedste måde at få nok af vitaminet ved:
- At spise fed fisk
- At spise kød
- At spise æg
- At spise fede mælkeprodukter
- At få nok sol, da huden selv danner D-vitamin ved soleksponering
Køb D-vitamin-tilskud hos WeightWorld
Hos WeightWorld har vi et stort udvalg af D-vitamin-tilskud med 100% tilfredshedsgaranti.
Vi har D-vitamin til både børn og voksne, og i forskellige former, så du kan vælge det tilskud, der passer til dine/jeres personlige behov.
Vi har blandt andet D-vitaminpiller, D-vitamin-kapsler, D-dråber og D-vitamin-vingummier med lækker frugtsmag til børn, så det bliver nemt og lækkert at give dine børn deres daglige vitamintilskud.
Alle vores D-vitamintilskud indeholder D3-vitamin (også kaldet cholecalciferol), som er en form for vitamin D med en høj biotilgængelighed, og som optages effektivt i kroppen.