Altid 100% tilfredshedsgaranti
Din tilfredshed er vores prioritet
Fri fragt på ordrer over 499 kr*
Til døren eller valgfri butik indenfor 1-2 hverdage
WeightWorld Kundeklub
Opspar point & nyd eksklusive rabatter
Filtre
Vitaminer & Mineraler
Type
Pris
Stjerner
Jern
Alle produkter i denne kategori
Naturlige jerntilskud og jerntabletter
Danskere indtager generelt ikke nok jern. Det betyder eksempelvis, at de fleste kvinder ikke har store nok jerndepoter til at klare en graviditet uden at få jernmangel. Derudover er det heller ikke ualmindeligt, at kvinder i den fødedygtige alder lider af jernmangel.
Men hvad er jern egentlig, og hvorfor er det så vigtigt for din generelle sundhed? Læs videre for at blive klogere på de mange fordele ved et dagligt jerntilskud.
Hvad er jern?
Jern er livsvigtigt for alle organismer, og tilhører sammen med vitaminerne gruppen af mikronæringsstoffer, der alle er essentielle for dit generelle velvære.
Jern er vigtigt for kroppens evne til at transportere ilten rundt i blodet, og bidrager ligeledes til at danne røde blodlegemer.
Hvilket er en vigtig funktion, da de røde blodlegemer indeholder hæmoglobin, der binder sig til og dermed transporterer ilt og kuldioxid rundt i kroppen.
Kroppen danner ikke selv jern, og man kan derfor kun få sit hoved dækket via kosten eller ved at tage jerntilskud.
Når du indtager jern via kosten eller ved at tage jern-kosttilskud, lagres dette jern i knoglemarv, lever og milt, som fungerer som kroppens jerndepoter.
Hvilket er vigtigt, da disse depoter hjælper med at undgå jernmangel, da kroppen bruger jern alle døgnets 24 timer.
Hvad er jern godt for?
Jerns vigtigste funktion er at bidrage til at danne hæmoglobin, der er hovedbestanddelen i de røde blodlegemer. Hvilket er livsvigtigt, da røde blodlegemer transporterer ilt fra lungerne via blodbanen og videre ud til kroppens organer.
Foruden at være essentielt for kroppens evne til at transportere ilt rundt til alle organer i kroppen bidrager jern også til:
- En normal kognitiv funktion
- Et normalt energistofskifte
- En normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin
- En normal ilttransport i kroppen
- Immunforsvarets normale funktion
- At mindske træthed og udmattelse
- Spiller en rolle i celledelingsprocessen
Derfor er det også vigtigt, at du får nok jern via kosten eller ved at tage et jerntilskud, da mineralet er essentielt for flere af kroppens funktioner.
Hvad er symptomerne på jernmangel?
Jernmangel er en af de mest almindelige mangeltilstande. Ikke kun i Danmark men på verdensplan. Hvilket er meget logisk, da især kvinder ofte har kronisk jernmangel grundet menstruation, hvor de mister en del blod, som kan føre til jernmangel-anæmi.
Der er flere forskellige symptomer på jernmangel, som blandt andet kan vise sig ved bleg hud og skøre negle, træthed, svaghed, svimmelhed og forpustet, hovedpine, hurtig eller unormal hjerterytme, kolde hænder og fødder, prikkende fornemmelse i benene, hævet eller øm tunge.
Cirka 33% af danske kvinder i den fødedygtige alder har jernmangel, og omkring hver sjette unge pige i 12-17-årsalderen har et underskud af jern i kroppen.
Mange af disse kan få en bedre livskvalitet ved at gøre noget ved jernmanglen. Derfor er det også vigtigt, at man får undersøgt eventuelt jernmangel hos egen læge, som herefter vil anbefale et jern-kosttilskud for at afhjælpe manglen.
Hvem er jerntilskud godt til?
Uanset køn og alder har alle behov for jern, da kroppen bruger og mister jern hele tiden. Derfor er der ingen generelle anbefalinger, når det kommer til jerntilskud, da det afhænger af din kost, livsstil og hverdag.
Generelt kan man dog sige, at man har brug for et dagligt jerntilskud, hvis man er gravid, kvinde på 20-40 år eller er bloddonor.
Kvinder bruger nemlig mere jern, når de har menstruation, da de oplever daglige blødninger. Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at mange kvinder i den fødedygtige alder oplever jernmangel, da de ganske enkelt har et øget behov for jern i forhold til mænd. Hvilket er årsagen til, at kvinder generelt anbefales at tage et dagligt jerntilskud for at forebygge jernmangel.
Derudover har børn og teenagere også et stort behov for jern, da kroppen har brug for jern i voksealderen.
Jerntilskud og graviditet
Under en graviditet bliver ens behov for jern større, og derfor anbefales det også, at man tager et jerntilskud under sin graviditet.
Hvilket er meget logisk, da fosteret og moderkagen har brug for jern, og man får ligeledes en større blodmængde i kroppen under en graviditet, som kræver en del jern.
Alle gravide kvinder anbefales at tage et jerntilskud på 40-50 mg jern dagligt fra 10. graviditetsuge. Hvis man lider meget af kvalme, kan man overveje at vente med at tage et jern-kosttilskud til senest 18. graviditetsuge.
For at få mest muligt ud af sit jerntilskud anbefales det ligeledes, at man indtager det mellem måltiderne sammen med frugtjuice eller en citrusfrugt, da C-vitamin bidrager til at fremme kroppens optagelse af jern.
Det bedste jerntilskud – hæmjern eller nonhæmjern?
Jerntilskud deles ofte op i to forskellige undertyper, alt afhængigt af hvilken type jern, de indeholder.
Kosttilskud med jern indeholder nemlig enten "organisk jern" og ”uorganisk jern”, som ofte kaldes "hæmjern" og "nonhæmjern".
Organisk jern (hæmjern): Denne jerntype findes helt naturligt i blodpartikler og dermed i kød. Organisk jern har en høj biotilgængelighed, og optages dermed hurtigt og effektivt i kroppen. Det er ligeledes den type jern, som vi laver de fleste af vores jerntilskud med, da det er den type, der giver færrest bivirkninger i forbindelse med indtag.
Uorganisk jern (nonhæmjern): Findes helt naturligt i flere grøntsager. Denne jerntype har en lav biotilgængelighed, og er dermed sværere for kroppen at udnytte og optage.
Hvis du gerne vil have mest muligt ud af dit kosttilskud med jern og dermed sikre dig den bedste optagelse, er det en god idé at kombinere dit indtag af jerntilskud ved at tage eller spise C-vitamin.
C-vitamin bidrager nemlig til at øge optagelsen af jern, uanset om der er tale om hæm- eller nonhæmjern.
Derudover er det ligeledes en god idé at undgå at indtage kalk (calcium), kaffe, te og rødvin, når du tager jerntilskud, da det hæmmer kroppens optagelse af jern.
Hvilket også er en af de primære årsager til, at man generelt ikke anbefaler, at man tager jerntilskud sammen med morgenmaden. Da mælk, ost og andre mejeriprodukter har et højt naturligt indhold af calcium, som altså kan hæmme virkningen af dit jern-kosttilskud.
Hvor meget jern skal man have om dagen?
Den anbefalede dagsdosis af jerntilskud varierer en del efter køn og alder.
Kvinder i den fødedygtige alder, især hvis man menstruerer kraftigt, anbefales at tage et jerntilskud for at undgå jernmangel.
Derudover har bloddonorer også et ekstra behov for jerntilskud, da en blodtapning medfører et jerntab på cirka 200 milligram.
Er der bivirkninger ved jerntilskud?
Generelle bivirkninger ved jerntilskud er kvalme, mavekneb, diarré eller forstoppelse. Derudover er det heller ikke unormalt, at afføringen kan farves sort, hvilket dog er uden betydning.
Hvis du er i behandling med andre lægemidler, naturlægemidler, medicinsk udstyr og/eller kosttilskud, er det derudover en god idé at rådføre med egen læge, inden du tager jerntilskud. Det skyldes, at et kosttilskud med jern potentielt kan have en indflydelse på en eventuelt behandling med lægemidler.
Hvilke fødevarer indeholder jern?
Ved at spise sundt og varieret fylder man helt naturligt kroppens jerndepoter op. Animalske fødevarer som fisk, kød, skaldyr og æggeblommer er gode animalske kilder til jern, mens vegetabilske fødevarer som spinat, linser og mandler ligeledes har et højt naturligt jernindhold.
De 5 animalske fødevarer med det højest indhold af jern pr. 100 gram
- Andelever: 30,5 mg jern
- Blodpølse: 16,2 mg jern
- Svinelever: 13,4 mg jern
- Kyllingelever: 9,2 mg jern
- Rå muslinger: 7,7 mg jern
De 5 vegetabilske fødevarer med det højest indhold af jern pr. 100 gram
- Tørrede kikærter: 6,4 mg jern
- Spinat: 4,5 mg jern
- Havregryn: 3,9 mg jern
- Persille: 3,6 mg jern
- Hasselnødder: 2,8 mg jern
Køb jerntilskud med 100% tilfredshedsgaranti
Hos WeightWorld har vi jerntabletter og jerntilskud lavet med jern af høj kvalitet, som absorberes hurtigt og effektivt i kroppen, så du får det bedste af det bedste.
Ligesom alle vores andre WeightWorld-tilskud giver vi 100% tilfredshedsgaranti på vores jern-kosttilskud. Det betyder, at hvis dit jerntilskud ikke lever op til dine forventninger, så kan du få dine penge tilbage.
Vi har stor tillid til, at du vil få stor gavn af dit jerntilskud fra WeightWorld, og derfor giver vi dig denne ekstra garanti, da vi er overbeviste om, at det vil leve op til dine forventninger og give dit velvære et naturligt løft.