Strammer dine jeans en smule eller har du lagt mærke til, at der er lidt mere af dig selv i disse dage? Overvejer du at tabe dig eller er du allerede på en vægttabsrejse, hvor du har brug for et skub i den rigtige retning til at opnå et sundt og langvarigt vægttab? Hvis svaret er ja, bør du læse videre for at blive klogere på, hvordan kollagen kan hjælpe dig under dit vægttab.
Kollagen til vægttab - hvordan virker det?
Der findes utallige slankepiller og gode råd til at tabe sig - nogle af dem er mere fup end fakta, det er vi alle klar over.
Og det seneste skud på stammen er, at kollagen ikke blot hyldes for at give dig en ungdommelig og elastisk hud uden rynker, men at det faktisk også bliver anbefalet til vægttab. Men giver det egentlig mening at tage et kollagentilskud, hvis man gerne vil tabe sig?
For det første vil vi gerne understrege, at kollagen ikke er et mirakelmiddel. Det er et protein, der findes helt naturligt i din krop, hvor det er essentielt for at vedligeholde vigtige kropsfunktioner som hud, muskler og brusk.
Problemet med kollagen er dog, at kroppens naturlige kollagenproduktion begynder at faldet allerede ved 35-årsalderen, og det kan føre til aldersrelaterede problemer som rynker, stive led og nedbrudt brusk.
Så det er ikke noget “magisk”, der tilføres kroppen, men noget du har helt naturligt i kroppen. Dog kan det være en god idé at tage et dagligt kollagentilskud, når man er kommet lidt op i alderen for at få hjælp til at håndtere problemet med den faldende kollagenproduktion. Køb marine kollagen med 100% tilfredshedsgaranti her.
For der er faktisk mange fordele ved at tage et dagligt kollagentilskud - det bidrager til at give huden elasticitet, fugt og reducere rynker. Men var du klar over, at lovende undersøgelser viser, at kollagen (muligvis) også er perfekt til vægttab? Nej? Så læs videre for at blive klogere på, hvordan kollagen potentielt kan bidrage til at give dit vægttab et skub i den rigtige retning.
Kollagen bidrager muligvis til at øge mæthedsfornemmelsen
Når du forsøger at opnå et vægttab, handler det om at forbrænde flere kalorier end du indtager - og for de fleste betyder det at indtage færre kalorier, end de normalt gør ved at være på en diæt eller slankekur, som det så populært kaldes. Dette kan være svært, for man bliver jo ved med at spise, indtil man er mæt.
Men nu viser det sig, at kollagentilskud muligvis kan hjælpe med at øge mæthedsfornemmelsen. Hvilket er ret genialt, når det kommer til vægttab, da en øget mæthedsfornemmelse har en direkte betydning for mængden af kalorier, man indtager.
Selvom mere forskning er påkrævet for at fastslå, at kollagen har denne effekt, skyldes det sandsynligvis, at kollagen er et protein. Og en proteinrig kost bidrager til at øge mæthedsfornemmelsen.
Så sørg for at spise kollagenrige fødevarer som okse, kylling, ged, hjort eller svinekød (helst i madretter lavet på hele dyret) - det kan også hjælpe med at pleje din hud, brusk og led. Køb marine kollagentilskud med C-vitamin her.
Kollagen, vægttab og muskelvækst
Muskelopbygning og -vækst er vigtigt, når det kommer til vægttab. Hvilket faktisk er meget logisk, da muskler forbrænder flere kalorier og dermed øger den samlede kalorieforbrænding.
Kollagen er essentielt for at pleje dine muskler, da det er det vigtigste strukturelle protein i dine muskler. Og undersøgelser viser ligeledes, at et kollagentilskud muligvis kan bidrage til at øge muskelmassen.
I et studie fra 2015 undersøgte man personer med aldersrelateret muskeltab, som styrketrænede for at se efter, om en kombination af styrketræning og et dagligt kollagentilskud kunne hjælpe med at øge muskelmassen. Man inddelte forsøgspersonerne i to grupper: en, der tog kollagentilskud og en anden, der tog et placebo-tilskud.
Forskerne fandt frem til, at dem, der tog kollagentilskud i forbindelse med træningen, oplevede en større forbedring i muskelvækst og styrke. De tabte også mere fedt end placebogruppen.
Disse resultater tyder på, at kollagentilskud muligvis kan fremme tab af kropsfedt ved at forbedre styrketræningens effekt på muskelmassen. Hvilket er målet, når man gerne vil tabe sig. Køb kollagentilskud med høj dagsdosis her.
Lindring af ledsmerter
Kollagentilskud kan indirekte hjælpe med vægttab ved at lindre ledsmerter, da kollagen er essentielt for at vedligeholde normal brusk, der fungerer som dine leds støddæmpere. Normal brusk og sunde led er nødvendige for at bevæge sig komfortabelt under træning, og regelmæssig motion er vigtigt for at forbrænde kalorier og dermed tabe sig.
Et studie fra 2015 viste, at kollagentilskud til personer med slidgigt muligvis kan være en hjælp. Slidgigt opstår, når brusken i leddene slides ned, hvilket kan forårsage smerte og stivhed.
I en undersøgelse fra 2017, der involverede atleter, fandt man ligeledes frem til, at kollagentilskud bidrog til at lindre knæsmerter under fysisk aktivitet.
Så hvis du døjer med ledsmerter, og du derfor ikke kan træne, kan det være værd at overveje at tage et dagligt kollagentilskud, da det muligvis kan være en hjælp til at komme i mål med dit vægttab. Køb marine kollagen med hyaluronsyre til at pleje hud, led og brusk her.
Kollagens andre fordele for din hud og velvære
Kollagen, ofte stavet collagen, er med andre ord et vigtigt protein for kroppen. Som en af de mest essentielle byggesten udgør det nemlig helt op til 30% af proteinerne i din krop, og findes i både dine muskler, knogler, huden, sener og i flere af dine organer.
Netop derfor er det vigtigt, ikke kun på en vægttabsrejse, men også helt generelt, at vedligeholde kollagenmængden i din krop, særligt med alderen, hvor kollagenproduktionen falder naturligt. Og det er der en god grund til, da kollagen blandt andet bidrager til:
- Plejer huden: Kollagen er vigtigt for hudens elasticitet og fugtighed.
- Støtter led og bevægelighed: Bidrager til at vedligeholde led og brusk.
- Muskelmasse: Kan hjælpe med at bevare og opbygge muskelmasse, især når det kombineres med træning.
- Bidrager til mæthed: Som proteinkilde er der indikationer på, at kollagen muligvis kan øge følelsen af mæthed, hvilket kan være gavnligt i forbindelse med et vægttab.
Så skru op for dit kollagenindtag ved at spise mere kylling, oksekød, æg og fisk, og boost den med et decideret marine kollagentilskud. På den måde er du sikker på, at du for alvor nyder godt af de mange fordele ved kollagen - både når det kommer til vægttab, ledpleje og hudpleje.
Sådan kommer du i gang med dit vægttab
Det er ikke unormalt, at ville opnå et vægttab på et eller andet tidspunkt i tilværelsen. Det er faktisk ret normalt, at man gerne ville tabe sig, særligt med alderen hvor vægten altid formår at snige sig op - uden at du nødvendigvis kan identificere, hvordan det skete.
Udover at motionere, skære ned for din kalorieindtag og muligvis tage et kollagentilskud er der en række ting, som du relativt let kan gøre for at give dit vægttab et skub i den rigtige retning:
- Hold øje med kalorierne - vælg dem med omtanke og skru ned for slik, søde sager, olie i madlavningen, kalorierige drikke og fastfood
- Sov minimum 7 timer om natten for at lade din krop gøre arbejdet og pleje de naturlige funktioner i kroppen
- Bevæg dig hver dag. Gå de daglige 10,000 skridt hver dag, og find en sport som du kan kaste dig ud i - noget der gør dig glad og får dig til at grine, for det vil gøre det nemmere for dig at komme afsted
- Lav en madplan og hold dig til den, det gør det nemmere at kontrollere kalorierne - og endnu bedre, det hjælper dig med kun at købe, hvad du har planlagt, når du handler ind.
- Start din vægttabsrejse med en ven. Alt er lettere når man er to, så find en ven, der også gerne vil tabe sig og læg en plan sammen. Sørg for at opmuntre hinanden, fejre jeres delmål og gør det sjovt at opnå et vægttab sammen.