WeightWorld

10 tegn på at din krop skriger efter flere vitaminer - sådan opdager du symptomerne i tide

Vitaminmangel, også kaldet avitaminosis, er en alvorlig lidelse og noget, som mange danskere lider af i mindre eller højere grad. Ofte er det muligt at få dækket sit vitaminbehov gennem kostændringer, men i en travl og hektisk hverdag kan det være svært at finde det nødvendige mentale overskud til at få købt og lavet den helt rigtige mad, der følger Sundhedsstyrelsens officielle kostråd.

Men hvordan kommer vitaminmangel egentlig til udtryk? Det afhænger af det vitamin, som din krop mangler, da der nemlig kan være flere almindelige og usædvanlige symptomer alt afhængigt af vitamin. Her nedenfor giver vi dig det fulde overblik over, hvordan din krop reagerer på vitaminmangel, og hvilke symptomer du skal være opmærksom på. Derudover giver vi dig også flere eksempler på kosttilskud, som du kan overveje at tilføje din daglige kost, og hvad du kan gøre, hvis du ikke kan lide at sluge piller eller tabletter, men i stedet elsker vingummier!

1. Træthed

Udpræget træthed og generel manglende mentalt overskud er ofte et meget almindeligt symptom ved vitaminunderskud af flere vitaminer. Det kan dog også skyldes noget så simpelt, at du er oplever en mindre form for dehydrering, så sørg for at drikke rigeligt med vand for at se, om det ikke kan afhjælpe problemet.

En anden og mere almindelig forklaring på udpræget træthed er, at du ganske enkelt mangler D-vitamin, også kaldet "sol-vitaminet". Du optager helt automatisk D-vitamin gennem huden fra sollys, men da der ikke er mange solskinstimer i efterår- og vintermånederne, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle voksne tager et tilskud med D-vitamin i løbet af disse måneder. Her kan D-vitamin-tabletter være et godt alternativ, eller hvis du har problemer med at sluge piller, kan du også købe D-vitamin i dråbeform.

2. Hovedpine

Der kan være mange årsager til spændingshovedpine eller hovedpine generelt, men i et vitamin-perspektiv kan det potentielt skyldes, at du er i underskud af D-vitamin eller magnesium.

Så sørg for at få fyldt depoterne op med disse to næringsstoffer, hvilket du kan gøre let og bekvemt med et kosttilskud, der indeholder både D-vitamin og magnesium. Alternativt kan du spise flere fede fisk, kød og æggeblommer, der er rige på D-vitaminer, eller fuldkorsprodukter, kød og indmad, der er rige på magnesium.

Hovedpine kan være et tegn på, at din krop skriger efter mere D-vitamin eller magnesium.

3. Uren hud

Hormoner kan blandt andet være årsag til uren hud, men det kan også skyldes mangel på sunde fedtsyrer i kosten, herunder Omega-3 og Omega-6. Så sørg for at spise rigeligt med fede fisk, chiafrø, kerner og nødder, der alle er rige på de sunde fedtsyrer.

Men uren hud kan også være et symptom på, at din krop skriger efter B-vitaminer, især B7- og B5-vitamin, der muligvis bedre er kendt som henholdsvis biotin og pantotensyre. Netop disse B-vitaminer kan du også få naturligt gennem kosten ved blandt andet at spise lever, æggeblommer og broccoli. Eller du kan vælge et lidt lettere alternativ og tage en vitaminpille med alle otte B-vitaminer dagligt for at få dækket dine behov.

4. Ødelagte negle

B-vitamin er ikke kun vigtigt for din hud, B-vitamin-mangel kan også være årsagen til, at du har problemer med flossede og ødelagte negle. Så hvis du både oplever problemer med uren hud og flossede negle, er det en god indikation på, at du bør overveje at supplere din daglige kost med fødevarer med masser af biotin eller tage et decideret B-vitamin-tilskud.

5. Hvide pletter på neglene

Dine negle er som et spejl for din sundhed, og bare ved at se på neglene kan man ofte fortælle meget om din sundhedstilstand. Det kan blandt andet være et symptom på zink-mangel, hvis du ofte får små hvide pletter på neglene. For at komme din zink-mangel til livs kan du overveje at spise mere rødt kød eller skaldyr, eller du kan tage zink-tabletter - hvad end du føler er nemmest for dig.

6. Ødelagt hår

Mange eksterne og interne faktorer kan påvirke dit hår, og der kan derfor være flere årsager til ødelagt, tyndt eller fint hår. Eksterne faktorer kan være stress, dårlig kost eller for lidt motion. Og det er der faktisk en meget god forklaring på.

For ved længerevarende stressede perioder vil kroppen helt automatisk trække blod væk fra hud og hovedbund for i stedet at kunne kanalisere blod til de vigtigste organer, det vil sige hjerte og lunger. Det er selvfølgelig fantastisk, at kroppen fungerer på den måde, men forsvarsmekanismen kan altså føre til skadet, dårligt og fortynding af håret. Så foruden afstresning og at spise sundere kan du overveje at få nok C-vitamin samt biotin (B7-vitamin), der kan hjælpe dig med at imødekomme disse symptomer, der indikerer, at din krop skriger efter flere vitaminer.

Vitaminmangel kan komme til udtryk ved hårtab. Så sørg for at få fyldt dine vitamindepoter med de rigtige vitaminer.

7. Tandkødsproblemer

Oplever du problemer med ømt eller blødende tandkød, når du børster tænder? Så kan det være et tegn på et usundt tandkød, og det er derfor vigtigt at få masser af C-vitaminer. Rygning kan dog også have en effekt på dit tandkøds sundhed, da blodtilstrømningen i tandkødet reduceres kraftigt af tobak. Netop derfor er det ekstra vigtigt for rygere at spise sundt, drikke masser af vand og sørge for at få dækket sit C-vitamin-behov.

Det er selvfølgelig også vigtigt at tage til tandlæge regelmæssigt og børste tænder de anbefalede to gange om dagen, en kost med C-vitaminrige fødevarer som appelsiner og citroner samt C-vitaminpiller er ikke nok til at sikre et sundt tandkød.

8. Udslæt og kløende hud

Ved udslæt, kløende hud eller røde knopper bør du som det første få afklaret, om det skyldes allergi eller hudsygdom. I mange tilfælde kan det dog også være et symptom på, at du ganske enkelt ikke får nok zink eller E-vitamin i din daglige kost. E-vitamin finder du i fødevarer som nødder, mandler, æg og bladgrøntsager, mens zink er at finde i kød, fisk, skaldyr og mejeriprodukter.

9. Sprækker eller revner i mundvigen

Netop dette fænomen er meget almindeligt forekommende blandt vegetarer og veganere, da det kan være et tegn på, at du ikke får dækket dit B12-vitamin-behov via kosten. B12-vitamin findes naturligt i fødevarer som lever, æg, oksekød og andre animalske produkter, og derfor anbefales veganere og vegetarer også at tage et B12-tilskud.

B12-vitamin-mangel kan også skyldes, at din krop mangler de mineraler, som din krop skal bruge for at optage vitaminet i kredsløbet, og derfor er det en god idé at få rigeligt med zink og jern i kosten.

10. Muskelkramper

Har du problemer med kramper i benene eller urolige ben om natten? Så er der stor sandsynlighed for, at du mangler magnesium. En potentiel forklaring er, at du ganske enkelt ikke har en optimal calcium/magnesium-balance, da calcium får musklerne til at trække sig sammen, mens magnesium får dem til at slappe af.

Mængden af vitamin-tilskud kan godt vokse sig stort, hvis man skal have dækket sit vitaminbehov med kosttilskud.

Køb ét produkt til at dække alle dine vitaminbehov

Som du kan se, er der mange forskellige symptomer på, at din krop skriger efter flere vitaminer og mineraler. Det kan dog godt være meget uoverskueligt at få dækket sit vitamin- og mineralbehov via kosten alene, og det er også en dyr løsning at have 10 forskellige kosttilskud til at stå i badeværelsesskabet. Netop derfor kan du overveje at købe ét kosttilskud, der kan dække alle dine vitaminbehov. Her er et godt alternativ WeightWorlds Multivitamin-vingummier, der er et kosttilskud forklædt som vingummier, så du også kan få taget dine vitaminer, selvom du har svært ved at sluge en pille. Tilskuddet indeholder 13 forskellige vitaminer og mineraler, herunder A-, B-, C-, D- og E-vitamin samt folsyre, zink og biotin, hvilket gør det nemt for dig at få hjælp til selvhjælp til flere af de ovenstående symptomer på vitaminmangel.