Du har nok allerede oplevet, at priserne på alt fra benzin, el og varme er steget meget her i 2022, og det er der selvfølgelig gode grunde til. Det kan ramme økonomien hårdt, og mange af os er nødt til at slukke for radiatoren, spare søndagsturen i bilen væk samt tage andre rationeringsmetoder i brug for at undgå, at varme-, el- og benzinregningen stikker helt af.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og hvis du er i gang med et vægttab (eller blot ønsker at tabe dig), kan du faktisk udnytte energikrisen til din fordel.
10 gode råd til en højere fedtforbrænding under vægttab
Med det i tankerne tænkte vi, at vi i denne artikel ville give 10 effektive tips til en højere fedtforbrænding, og hvad du kan gøre for at give dit vægttab et skub i den rigtige retning i en tid, hvor du muligvis skal skrue ned for varmen i hjemmet og er nødt til at overveje andre transportmuligheder end bilen for at spare penge.
1. Skru ned for radiatoren i soveværelset og sov bedre
En god søvn og søvnrytme er en vigtig forudsætning for at kunne tabe sig, og derfor kan du med fordel skrue ned for radiatoren i soveværelset. Sørg for at have en temperatur på 15-22 grader celsius i soveværelset. Ved lavere temperaturer skal kroppen arbejde ekstra meget for at producere varme nok til, at du ikke fryser, og ved højere temperaturer bruger kroppen for meget energi på at producere sved. Derudover kan dårlig søvn påvirke fedtforbrændingen negativt, og man har også en tendens til at spise dårlig mad, når man ikke får de anbefalede 7-8 timers søvn hver nat. Så skru lidt ned for varmen i soveværelset - det sparer ikke kun på varmeregningen, det er også godt for din fedtforbrænding.
2. Tag cyklen på arbejde/studie for at forbrænde kalorier
Og for at spare penge på benzinen. Det her kan for nogle være lidt af en udfordring, især hvis man bor langt væk fra sin arbejdsplads. Men det kan gøre underværker for både dit helbred og økonomi, hvis du udskifter et par bilture med en cykeltur. Især i en tid, hvor benzin og diesel koster over 15 kroner per liter, så er det en god idé at tage cyklen og spare penge, når det er muligt. Derudover er en cykeltur også gratis motion, som ikke blot giver fedtforbrænding et boost, men som også sænker risikoen for en lang række sygdomme, herunder type 2-diabetes, hjertesygdomme og flere former for kræft. Og for at gøre det lidt mere overskueligt for dig at tage cyklen kan du overveje at investere i en el-cykel, som kan hjælpe dig godt på vej. Derudover viser studier, at man på grund af de afledte sundhedseffekter kan spare det danske samfund 8 kroner, hver gang man cykler en kilometer. Så at tage cyklen er ikke kun sundt for din privatøkonomi og helbred, det er også godt for samfundsøkonomien.
3. Spis masser af proteiner (og efter årstiderne!)
De stigende energipriser betyder også, at fødevarer, som vi ikke selv producerer i Danmark, bliver dyrere. Men det betyder ikke, at du ikke kan spise sundt og varieret. Så spis frugt og grøntsager efter årstiderne for at få dækket dine behov for vigtige vitaminer og mineraler, og for at få dækket dine proteinbehov kan du overveje at skære lidt ned på kødet og i stedet spise linser, bønner, nødder, kerner, frø, kornprodukter og ærter, broccoli og grønkål. Vegetariske proteiner er ofte billigere en animalske proteiner, og det kan hjælpe dig med at spare penge på fødevarer. Når det så er sagt, behøver du ikke at blive fuldblodig-vegetar - det vigtigste i forbindelse med et vægttab og fedtforbrænding er skrue op for proteinerne, så dine måltider består af mindst 1/5 protein, da kroppen skal bruge mere energi på at nedbryde proteiner end andre fødevarer.
4. Kosttilskud og slankepiller til fedtforbrænding
For at give dig selv et forspring i kampen mod de overflødige kilo, kan du også overveje at tage slankepiller med naturlige ingredienser, som kan give din fedtforbrænding et boost. Her kan vi blandt andet anbefale Active T5 Plus, som er koffeinpiller specielt formuleret til at stimulere kroppens varmeproduktion samt give din fedtforbrænding og energi et naturligt boost. Et andet godt alternativ er Hindbærketoner Plus som foruden hindbærketoner indeholder grøn te, C-vitamin (ascorbinsyre) og æblecidereddike til stofskifte, energi og fedtforbrænding. Begge kosttilskud kan tages hver for sig, eller du kan kombinere indtaget i WeightWorlds Fedtforbrændings-kombipakke for virkelig at give dit vægttab et skub i den rigtige retning.
5. Sunde C-vitaminer
C-vitaminer bidrager til, at kroppen kan forbrænde fedt. Det skyldes, at citrusfrugter indeholder fytokemikalier, som bidrager til at reducere kroppens niveau af insulin. I denne process tvinges kroppen til at forbrænde kalorier, og derfor bør du sørge for at spise en masse fødevarer som eksempelvis kiwi, broccoli, jordbær, appelsin, citron, melon og hindbær, da de har et højt indhold af C-vitamin. Alternativt kan du tage C-vitaminpiller, så du på den måde er sikker på at få dækket dit daglige behov.
6. Afstressning og meditation
Under stress stiger niveauet af stresshormoner i din krop, og disse hormoner påvirker din fedtforbrænding ved at sænke stofskiftet. Så hvis du er stresset, bør du for det første sørge for at få en god nats søvn. Derudover er det vigtigt, at du afstresser og holder pauser i løbet af dagen. Alternativt kan du overveje at begynde at meditere eller dyrke yoga.
7. Styrketræning
Muskler forbrænder mere energi end fedtvæv. Det betyder med andre ord, at desto større muskler, desto højere fedtforbrænding og stofskifte. Så sørg for at styrketræne regelmæssigt. Du behøver ikke at tage ned i det lokale fitnesscenter for at styrketræne, der er rig mulighed for at styrketræne hjemme i stuen med disse 9 simple øvelser til at tabe dig derhjemme.
8. Drik te og kaffe
Kaffe og te har et højt naturligt indhold af koffein, som bidrager til at give fedtforbrændingen et boost. Videnskabelige studier har ligeledes vist, at især grøn te bidrager til at sætte gang i forbrændingen. Derudover indeholder grøn te også en masse antioxidanter, som er fantastiske for insulinsensitiviteten og glukosetolerancen.
9. Stærk mad
Tilsæt lidt krydderi til din aftensmad i form af chili eller hvidløg, da det kan bidrage til at sætte gang i fedtforbrændingen. Det skyldes, at stærke krydderier øger kroppens varmeproduktion, som bidrager til at forbrænde flere kalorier og give dit stofskifte et boost. Derudover er den øget kropsvarme jo også en perfekt mulighed for at skrue lidt ned for varmen i hjemmet og på den måde spare lidt på varmeregningen.
10. Drop slankekuren
Slankekure går ofte ud på at indtage mindre energi (kalorier), end din krop har brug for, så du på den måde ender i kalorieunderskud. Det er der som sådan ikke et problem med. Problemet opstår dog ved, at man ved gentagne slankekure kan opleve, at forbrændingen sættes ned, fordi din krop forsøger at spare på energien. Så når du begynder at spise de normale antal kalorier igen, stiger fedtforbrændingen ikke altid tilsvarende, og på den måde har du lettere ved at tage på.
11. Vinterbadning/kulde
Selvom forår og sommer ikke ligefrem er årstiderne til vinterbadning, kan du opnå de positive effekter ved det kolde gys på andre måder. For en lavere stuetemperatur eller et iskoldt bad kan nemlig bidrage positivt på din fedtforbrænding - og så skader det jo heller ikke, at du ikke behøver at bruge penge på hverken at varme vand eller hjemmet op. Det skyldes, at når du fryser, så skal kroppen bruge en masse energi på at varme sig selv op igen, og dermed er kulde en fantastisk metode til at give din fedtforbrænding et naturligt boost.
Skru ned for varmen og spar på benzinen
Med de stigende varmepriser og priser på benzin kan det ramme de fleste danskeres privatøkonomier hårdt leve som tidligere. Men undyt energikrisen til din fordel og begynd at spise efter årstiden, skru ned for varmen i hjemmet og tag cyklen på arbejde (hvis det er muligt), da kan virkelig gøre underværker for dit vægttab og fedtforbrænding.