Over 2% af danske voksne lever med hjertesvigt, og ifølge Hjerteforeningen får mere end 11.000 danskere stillet diagnosen hvert år. Desværre stiger tallene år for år, ikke mindst fordi hjertesvigt ofte udvikler sig stille og snigende, og derfor ofte kaldes den ‘skjulte dræber’. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på tidlige symptomer på hjertesvigt, så du kan blive undersøgt og få den rette behandling.
Hvad er hjertesvigt?
Hjertesvigt betyder, at hjertets evne til at pumpe blod er svækket. Det er ikke det samme som et hjertestop, men det indebærer, at hjertet ikke kan levere nok blod til kroppen. Når organer og muskler får for lidt ilt og næring, kan det føre til træthed, nedsat ydeevne og generelt ubehag.
For at kompensere kan hjertet begynde at slå hurtigere og udvide sine kamre, men det har den virkning, at hjertet kommer på overarbejde. Samtidig frigives stresshormoner, som kan belaste kredsløbet yderligere.
Der findes forskellige former for hjertesvigt, afhængigt af om det er højre eller venstre side af hjertet, der er ramt. Venstresidig hjertesvigt er mest udbredt, da venstre side står for at pumpe blodet ud i kroppen. Men også højresidig svækkelse kan forekomme.
Typiske årsager til hjertesvigt er:
- Tidligere blodprop i hjertet, der skader vævet
- Langvarigt højt blodtryk
- Sygdomme i hjerteklapperne
- Atrieflimren eller andre rytmeforstyrrelser
- Betændelse i hjertemusklen
Hjertesvigt er ofte en kronisk tilstand. Nogle kan opleve bedring med medicin og livsstilsændringer, men mange har brug for vedvarende behandling for at bevare livskvaliteten.
Hvad er symptomerne på hjertesvigt?
Hjertesvigt kan vise sig på mange forskellige måder, og ikke alle oplever de samme symptomer. Derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på kroppens signaler, også de små forandringer over tid.
Et af de mest almindelige symptomer er, at man ofte bliver forpustet, selv ved let motion som en kort gåtur eller et par trapper. Hjertet kan slå hurtigere eller uregelmæssigt, og du kan føle et tryk eller ubehag i brystet. Mange oplever også, at væske samler sig i benene, så ankler og fødder svulmer op.
Træthed og søvnproblemer hører også til de hyppige symptomer, og man kan ligeledes opleve problemer med nedsat appetit og fordøjelsesproblemer. Nogle får en vedvarende tør hoste, mens andre mærker, at humøret bliver påvirket, og man føler sig mere nedtrykt eller ængstelig end normalt modløs eller ængstelig end normalt.
Ved sværere form for hjertesvigt kan blodomløbet i kroppen blive så dårligt, at det påvirker organer som hjernen. Du kan opleve hukommelsesproblemer, svimmelhed eller en følelse af at være ude af balance.
Selv om listen virker lang, behøver du ikke at opleve alle symptomer for at have hjertesvigt. Derfor bør du være opmærksom på kroppens signaler og reagere, især hvis du oplever en gradvis forværring.
Hvordan kan du forebygge hjertesvigt?
Heldigvis kan du selv gøre en del for at passe på dit hjerte – både for at undgå at udvikle hjertesvigt og for at håndtere tilstanden, hvis diagnosen allerede er stillet. Grundstenen er en sund, afbalanceret livsstil, som styrker hjertet og gavner hele kroppen.
Start med at få pulsen op hver dag. Du behøver ikke at træne til en marathon. En rask gåtur, en cykeltur eller let løb et par gange om ugen styrker hjertemusklen og forbedrer blodomløbet.
Kosten spiller også en stor rolle. Vælg først og fremmest fuldkornsprodukter, friske grøntsager, frugt, fisk og magre proteinkilder. Gode fedtstoffer fra nødder, olivenolie og fede fisk beskytter blodkarrene, mens fibre og antioxidanter bekæmper inflammation.
Hold øje med dine helbredstal: få målt blodtryk, kolesterol og blodsukker regelmæssigt. Tidlig opdagelse af forhøjet blodtryk eller kolesterol giver bedre muligheder for at sætte ind, før hjertefunktionen påvirkes.
Hvis du allerede har hjertesvigt, er det afgørende at tage din medicin præcis som anbefalet og blive undersøgt hos lægen regelmæssigt.
Undgå eller begræns derudover:
- Rygning: Tobaksrøg slider på blodkarrene og øger risikoen for hjertesvigt markant.
- Overvægt: Ekstra kilo belaster hjertet og kan føre til forhøjet blodtryk og diabetes.
- Ultraforarbejdede fødevarer og meget mættet fedt: Disse øger kolesterol og inflammation i kroppen.
Derudover bør du have fokus på dine personlige risikofaktorer. Det kan eksempelvis være, om en af din familie har haft hjerte-kar-sygdomme, hvilket øger risikoen for, at du også udvikler en. Vigtigst af alt er dog, at du ved mistanke om hjertesvigt bliver undersøgt hos lægen.
Fortsæt til kurv
