Appelsinhud på lårene er desværre et meget almindeligt problem, som har en tendens til at ramme selvværdet hårdt. Men fortvivl ej! I denne guide giver vi dig håndgribelige tips til, hvordan du slipper af med appelsinhud på lårene. Og vi fortæller dig også, hvad appelsinhud er, og hvorfor stort set alle kvinder har det.
Hjælp, jeg har appelsinhud på lårene!
Appelsinhud på lårene er normalt, særligt hvis kroppen gennemgår forandringer, der påvirker din hud og vægt. Der kan være utallige forklaringer på disse forandringer, men blandt de hyppigste er:
- Du er ikke længere i 20'erne: kroppen forandres med alderen, og det kan også mærkes på huden, som har en tendens til at blive mindre smidig, elastisk og tynd. Det kan føre til, at appelsinhud på lårene kan blive mere fremtrædende.
- Overvægt eller vægttab: overvægt eller høj fedtprocent kan føre til, at din appelsinhud bliver meget tydelig. Det skyldes, at appelsinhud opstår som følge af fedtceller, der skaber de 'buler', som man kender som appelsinhud. Men vægttab alene er ikke nok til at slippe af med appelsinhud, det handler også om fedtprocenten, og om en sund og stærk hud, og om stærke muskler under overfladen.
- Graviditet eller hormonelle forandringer: De forandringer, en kvinde går igennem, har indflydelse på appelsinhud. Dette gælder særligt graviditet, hvor kroppen gennemgår store hormonelle forandringer og vægtforøgelse, som kan føre til meget synlig appelsinhud.
- Stress: Stress udløser kortisol, som kan bevirke kroppens naturlige processer til f.eks. at danne kollagen, der er vigtigt for at holde huden tyk, sund og smidig.
Selvom det er ufarligt og meget udbredt blandt kvinder, så er det mindst lige så uønsket som det er normalt. Og heldigvis, så findes der flere ting, du kan gøre for at minimere appelsinhud.
Sådan slipper du af med appelsinhud på lårene
At slippe af med appelsinhud på lårene er ikke noget, der sker over natten, men en proces der tager tid. Derfor er det vigtigt, at du er både tålmodig og vedvarende. For kun på den måde opnår du både de bedste og mest langvarige resultater:
Spis varieret og næringsrigt
Det hele starter med en sund og nærende kost, der giver din krop de rette næringsstoffer i de rigtige mængder. Hvis du vil reducere appelsinhud på lårene, er der nogle specifikke ting, du bør have fokus på.
Først og fremmest bør du undgå en kost med et højt fedtindhold og i stedet fokusere på fødevarer, der er rige på hudplejende vitaminer og mineraler, som A-vitamin og kollagen. Det er også vigtigt, at du får tilstrækkeligt med protein for at opbygge og vedligeholde muskler, da stærke muskler kan hjælpe med at reducere synligheden af appelsinhud.
Kollagen er især værd at prioritere, da det spiller en afgørende rolle for at bevare hudens styrke, smidighed og tykkelse. Jo sundere og stærkere din hud er, jo mindre synlig vil appelsinhuden være. Desværre falder kroppens naturlige produktion af kollagen med alderen, så det kan være en god idé at supplere med kollagen gennem kosten. Du kan nemt få det via kollagen shots – køb dem her.
A-vitamin er også en vigtig ingrediens i din hudplejerutine. Dette vitamin hjælper med at pleje huden indefra ved at støtte hudcellernes fornyelse, så huden forbliver glat og stram. Køb A-vitamin-tilskud her for at pleje din hud yderligere.
Regelmæssig træning
Når du har styr på kosten, er det tid til at tænke på træning og muskelopbygning. Stærke muskler bidrager til en glattere og mere jævn overflade under huden, hvilket kan reducere synligheden af appelsinhud.
For at målrette dine lår er øvelser som squats og lunges et godt sted at starte. Du kan også udnytte de maskiner, der findes i dit fitnesscenter, for at få ekstra modstand og variation i din træning. Husk at inkludere cardio som en del af din rutine. Det vil ikke kun hjælpe dig med at forbrænde fedt, men også understøtte muskelopbygningen, hvilket er vigtigt for at minimere appelsinhud.
Hudpleje
En god hudplejerutine og stimulering af blodcirkulationen er næste skridt. Hudpleje starter dog indefra med en næringsrig kost. Uden de rette vitaminer og mineraler kan det være svært at se resultater, selv med gode produkter.
Når din kost er fyldt med kollagen og andre næringsstoffer, kan du begynde at fokusere på fugtgivende og nærende hudplejeprodukter. Det er en god idé at tilføje en eksfolierende scrub til din rutine, da den stimulerer blodcirkulationen og fremmer en sund og stærk hud. Dette hjælper med at forny huden og kan reducere synligheden af appelsinhud - selv på lårene.
Appelsinhud - cellulite eller cellulitis?
Cellulite er det rigtige navn for appelsinhud, og det kan let forveksles med "cellulitis", hvis du ikke lige er helt sikker på, hvordan det staves, eller lytter til googles “mente du…?”. Det er dog vigtigt at vide, at cellulite er appelsinhud, og cellulitis er en betændelsestilstand i huden, som kræver behandling med medicin.
Cellulite er ikke farligt og kræver ikke som sådan nogen behandling - det ser bare ikke altid pænt ud, og kan føles mærkeligt når du fører hånden over din krop.
Cellulitis kræver behandling, netop fordi det er bakterier i huden. Du kan kende cellulitis på, at der er hævelse, ømhed og rødme i huden - noget du ikke vil opleve med appelsinhud. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har cellulitis, bør du kontakte din læge, så du kan få den rette behandling og vejledning.
Svar på de oftest stillede spørgsmål om appelsinhud:
Hvad er appelsinhud?
Appelsinhud hedder rigtigt cellulite, men fordi det til forveksling ligner overfladen på en appelsin, har det i Danmark fået sit navn “appelsinhud”.
Hvem får appelsinhud?
Der findes ikke nogen regel for, hvem der får appelsinhud, og hvem der ikke gør, da det kan ramme alle. Det rammer dog meget oftere kvinder, faktisk omkring 80% af alle kvinder. Dette skyldes at kvinder har en højere fedtprocent og mindre muskelmasse, som begge er involveret i, hvordan appelsinhud fremstår.
Hvorfor får man appelsinhud?
Appelsinhud opstår i kroppens bindevæv, ganske enkelt fordi det mister sin spændstighed. Det opstår fordi der ophobes fedt i de små hulrum under huden: fedtcellerne vil trække ud mod huden og bindevævet vil trække i modsatte retning men uden nok styrke til at holde fedtcellerne tilbage, og dermed opstår der ujævnheder, der ses i hudens overflade.
Kan jeg fjerne appelsinhud på lår med vægttab?
Bare fordi du taber dig, betyder det ikke at appelsinhuden forsvinder. Selvom en lav fedtprocent kan bidrage til mindre fremtrædende appelsinhud, så er det balancen mellem fedtprocent, muskelmasse og sund hud, der er afgørende.
Er appelsinhud farligt?
Nej, appelsinhud er ikke farligt. Det ser måske ikke særligt pænt ud og kan føles ret mærkeligt, men det gør ingen skade på dig fysisk. Det betyder dog ikke, at det ikke kan gøre dig ked af det og frustreret, men husk at størstedelen af kvinder har appelsinhud og at det ikke er noget, der gør skade!