FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER OVER 499KR*

Kollagen

Har du rynker og fine linjer? Få en fast og ung hud med collagen

Collagen er en af de helt store skønhedstrends for tiden, og de sociale medier, livsstilsmagasiner og butikkerne bugner af alt fra kosttilskud til hudplejeprodukter med collagen, som lover alt fra stærkere led til smukkere hud.

Og selvom du med garanti har hørt ordet ‘collagen’ før, ved du så, hvad det egentlig er, og hvorfor det pludselig er blevet så populært?

Netop for at stille din nysgerrighed og for at oplyse dig om de mange sundhedsmæssige fordele ved netop collagen, agter vi i denne artikel at fortælle dig, hvad collagen egentlig er, og hvorfor det kan hjælpe dig i din kamp mod rynker og fine linjer.

Hvad er collagen?

Kært barn har mange navne, og collagen staves også ofte kollagen, og er et af kroppens vigtigste proteiner samt en uundværlig byggesten til dine mange muskler, knogler, hud, blodkar og sener.

Faktisk udgør collagen en tredjedel af din krops samlede proteinindhold, og er derfor det protein, som du har mest af i hele kroppen.

Collagen dannes blandt andet i hudcellerne, og bidrager til at styrke huden samt holde den fast, ungdommelig og elastisk.

Derudover kan mangel på collagen potentielt også føre til andre symptomer som eksempelvis stive og smertefulde led, tyndt hår og sågar depression.

Collagen (eller kollagen) er essentielt til at holde huden fast, elastisk og ungdommelig.

Hvilken effekt har collagen på huden?

Allerede ved 30-årsalderen begynder din naturlige produktion af collagen at falde så meget, at din krop begynder at forbruge mere collagen, end den er i stand til at producere. Hvilket også er en af de primære årsager til, at huden mister sin styrke og smidighed, og at rynker bliver mere fremtrædende.

Men selvom faldet af collagen er en af de primære årsager til, at du helt naturligt begynder at få rynker, og at huden mister sin styrke og elasticitet, er der også andre faktorer, som nedbryder collagenet i huden:

  • UV-lys: Solens stråler er en af hudens største fjender i forhold til tidlig ældning. Så sørg for at beskytte huden med en hudcreme med SPF eller bruge en decideret solcreme for at undgå de skadelige UV-stråler, som kan skade collagenet i huden.

  • Rygning: Som ryger er man også i overhængende risiko for, at huden ældes før tid. Det skyldes, at rygning reducerer dannelsen af collagen. Derudover gør nikotin også huden tyndere, hvilket vil få huden til at virke slap og miste sin elasticitet.

Kan man spise sig til mere collagen?

Hvis du gerne vil prøve collagen for at få en smuk, fast og ungdommelig hud, er der to måder at gøre det på, enten via kosten eller ved at tage et decideret kosttilskud. Her er især marine collagen med hyaluronsyre et perfekt valg, da det er et anti ageing-tilskud velegnet til fast hud og øget elasticitet.

Alternativt kan du købe collagenpulver med ferskensmag, som reducerer synligheden af rynker og fine linjer, og som i modsætning til collagen-piller skal blandes op i vand og drikkes flydende.

Et andet alternativt er at indtage mere collagen via din kost, og her er der flere forskellige fødevarer med et højt naturligt indhold af collagen, som du kan tilberede.

I dette perspektiv er det dog vigtigt, at du begynder at tænke som din bedste- eller oldemor, da de mest collagenrige dele af dyrene ofte er dem, som mange af os i dag har en tendens til at smide ud, hvorimod man i ‘gamle dage’ var bedre til at bruge hele dyret og dermed undgå madspild.

Derfor bør du sørge for at tilberede madretter med nedenstående dyr og udskæringer, da det kan hjælpe dig med rynkerne og en smukkere hud, da de har et højt indhold af collagen.

  • Fisk: Her er det især gæller, skæl, eller knogler, der har et højt indhold af marine collagen. Alternativt kan du spise en af danskerne favoritter på julebordet: nemlig sild i lage eller karrysild, som også har et højt indhold af collagen.

  • Havdyr: Muslinger, østers, blæksprutte og krabber har ligeledes et højt naturligt indhold af collagen, og kan bidrage til din huds elasticitet og fugt.

  • Kalv, lam eller svin: Her er især skanken og brystet gode udskæringer med et højt indhold af naturligt collagen.

  • Fjerkræ: Spis lår og vinger, hvis du gerne vil have så meget collagen som muligt.

  • Collagendrik: Lav en fond eller bouillon af skrog og ben fra fisk, kylling eller kalv. Resultatet er en velsmagende collagendrik, som du enten kan drikke varm eller bruge i madlavningen.

Flere forskellige fødevarer har et højt indhold af collagen.

Tre måder til at give din collagenproduktion et boost

Der er som sagt flere forskellige måder til at give din naturlige collagenproduktion et boost. Der er den nemme, nemlig ved at købe collagen-piller ved at klikke på dette link, indtage de rigtige vitaminer eller spise specifikke fødevarer.

Men hvilken af de ovenstående metoder til at få mere collagen, så du kan give dig selv de bedste forudsætninger for at få en stram og elastisk hud, passer dig bedst?

Netop det giver vi dig det fulde overblik over her nedenfor, hvor vi forklarer de forskellige metoder til at få mere collagen i hverdagen, og så kan du selv vurdere hvilken metode, der passer dig bedst.

1. Den direkte metode - fisk, oksekød og fugl

Hvis du gerne vil give din collagenproduktion et naturligt boost, er det en rigtig god idé at bruge de lidt mere usædvanlige udskæringer af lam, kalvekød, svinekød og kylling samt spise så meget af fisken som overhovedet muligt.

Her nedenfor kan du finde idéer til madretter, som er perfekte at tilberede, så du får nok af anti aging-proteinet:

  • Ossobuco
  • Kalvegulasch
  • Braiseret svinekæbe
  • Hønsekødssuppe
  • Coq-au-vin
  • Stegt andelår
  • Bouillabaisse
  • Grillede sardiner
  • Moules frites (muslinger og pommes frites)
  • Grillet blæksprutte

2. Den indirekte metode - C-vitamin, zink og A-vitamin

Som vegetar er det lidt svært direkte at spise fødevarer med et højt indhold af collagen eller tage et decideret collagentilskud, da de ofte er animalske.

Men der er heldigvis håb, da både C-vitamin, zink og A-vitamin kan give kroppens egen collagenproduktion et boost.

  • Fødevarer med et højt indhold af C-vitamin: Persille, grønkål, rød peber, broccoli, appelsin
  • Fødevarer med et højt indhold af zink: pinjekerner, græskarfrø, guinoa, ost, mandler
  • Fødevarer med et højt indhold af A-vitamin: Ost, ægg, gulerod, spinat, abrikos

Et andet alternativ for veganere er at tage Vegansk Collagen Advanced, der er 100% veganske collagen-piller specielt formuleret til at booste din produktion af collagen.

3. Den nemme metode - collagentilskud

Det kan dog være svært at tænke collagen, hudpleje, rynker og anti-aging ind i sin indkøbsliste, når man køber ind til aftensmaden i sin lokale Netto, og derfor kan du med fordel tage et collagentilskud.

Collagentilskud kommer i mange forskellige former, enten i form af collagenpulver, flydende collagen eller collagenkapsler, og er enten fremstillet af firbenede dyr som køer og grise eller fra fisk og andre havdyr.

Kosttilskud indeholder såkaldt hydrolyseret collagen, hvor collagenet nedbrydes, så kroppen lettere kan optage det.

Her kan vi især anbefale Marine Collagen med Hyaluronsyre, der ligeledes er beriget med Coq10, aminosyrer og zink, og er på den måde et meget komplet collagentilskud til at give din naturlige collagenproduktion et boost.

Collagenkapsler er et meget prisvenligt alternativ sammenlignet med collagenpulver eller flydende collagen, og du undgår at skulle blande det op med enten vand, smoothies eller lave madretter med collagenpulver.

Glem ikke vand og motion

Selvom du kan komme langt med madretter med et højt collagindhold eller et collagentilskud, kan de ikke stå alene. For en sund livsstil og hudcremer er også vigtige, hvis du gerne vil holde rynkerne for døren.

Derfor er det vigtigt, at du spiser varieret og sørger for, at du får iltet dine celler (og derved hudceller) ved at motionere regelmæssigt samt drikke masser af vand.

Derudover anbefales det også, at du bruger en god creme for at give huden den fugt og beskyttelse, som den skal bruge for at forblive jævn og smuk.

Her er en creme med solbeskyttelse og masser af antioxidanter at foretrække, da det bidrager til at holde din hud mere pæn, jævn og fugtet.

Og det er også en rigtig god idé at holde dig til en daglig hudplejerutine, som virker - altså at rense huden hver aften, bruge en creme med A-vitamin samt sørge for at fugte og beskytte huden.

Andre interessante artikler