HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE*

Alle hverdage | 09:00 til 17:00

WeightWorld

De 8 bedste kosttilskud til PCOS (polycystisk ovariesyndrom)

0 Læsetid 24 Sep 2025

537 Visninger

PCOS kan føles som en uoverskuelig labyrint af symptomer, fra uregelmæssige menstruationer og hormonelle udsving til humørsvingninger, udfordringer med vægten og hudproblemer.

Men selvom PCOS ikke kan “kureres” med et enkelt produkt, kan de rette kosttilskud være en vigtig brik i puslespillet mod at kunne håndtere symptomerne bedre.

I denne artikel guider vi dig til de 8 bedste kosttilskud til PCOS og forklarer, hvorfor de muligvis kan være relevante, hvis du har PCOS.

De 8 bedste kosttilskud til PCOS

Når man lever med PCOS, kan det være en udfordring at finde den rette balance i hverdagen, både når det gælder energi, hormoner og blodsukker.

Foruden en sund livsstil med kost og motion vælger mange PCOS-ramte kvinder at supplere med kosttilskud, som kan støtte kroppen på forskellige måder.

Her nedenfor gennemgår vi de 8 bedste bud på kosttilskud, som forskning og erfaring viser potentielt kan bidrage til at hjælpe kvinder med PCOS.

Inositol (Myo- og D-Chiro-Inositol)

Inositol er et af de mest populære tilskud til kvinder med PCOS, og det er ikke uden grund. Studier viser, at inositol potentielt kan bidrage til at forbedre insulinfølsomhed, støtte en mere regelmæssig cyklus og endda fremme ægløsning.

Mange kvinder oplever også færre cravings og mere stabilt energiniveau, når de tager inositol. Alt dette gør inositol ekstremt interessant som kosttilskud, hvis man har PCOS.

Omega-3 fedtsyrer

Ifølge flere interessante studier kan fiskeolie med omega-3 potentielt bidrage til at reducere inflammation, som ofte spiller en rolle, når vi taler om PCOS. Derudover hjælper omega-3 med at regulere insulinfølsomheden og bidrager til at vedligeholde en normal hjerte- og karsundhed.

Hvilket er lovende, da PCOS øger risikoen for hjertekarsygdomme, da tilstanden ofte er forbundet med insulinresistens, forstyrret fedtstofbalance og højt blodtryk, som alt sammen er risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme.

D-vitamin

D-vitaminmangel er desværre meget almindeligt hos kvinder med PCOS, og det kan muligvis forværre symptomer som insulinresistens, menstruationsforstyrrelser og nedsat fertilitet.

Vitaminet spiller nemlig en rolle i både immunforsvaret og stofskiftet, og ifølge flere interessante studier har D-vitamin også en potentiel betydning for hormonbalancen.

Magnesium

Magnesium er et af de mineraler, der ofte bliver overset, men potentielt kan gør en forskel for kvinder med PCOS. Mineralet er involveret i alt fra energiproduktion til muskelfunktion, og så spiller det en vigtig rolle i reguleringen af blodsukkeret.

Et nyt studie fra 2024 peger blandt andet på, at magnesiumtilskud potentielt kan hjælpe kvinder med PCOS. Forskerne fandt nemlig frem til, at kvinder med PCOS, som tog et dagligt magnesiumtilskud, oplevede en tydelig forbedring i deres insulinfølsomhed.

Mere specifikt faldt både fastende insulin og graden af insulinresistens hos de kvinder, der tog et magnesiumtilskud. Samtidig blev der målt bedre lipidprofiler og lavere faste blodsukkerniveauer.

Zink

Et studie fra 2020 indikerer, at kvinder med PCOS ofte har lavere niveauer af zink i blodet sammenlignet med kvinder uden PCOS. Hvilket er meget interessant, da zink spiller en rolle i både hormonproduktionen og stofskiftet.

Faktisk viser studiet, at et tilskud af zink potentielt kan hjælpe med at forbedre insulinfølsomheden og kolesteroltallet, som ofte er et problem, når man har PCOS.

Derudover bidrager zink til at vedligeholde normalt hud og hår, og mange kvinder med PCOS oplever netop hudproblemer eller hårtab.

Forskningen i zinks effekt på PCOS, og hvordan et zinktilskud kan hjælpe, er stadig relativt ny. Så det er svært at sige noget med 100% sikkerhed endnu. Men de nuværende studier er meget interessante.

Krom

Krom bidrager til at vedligeholde et normalt blodsukker, hvilket kan være en fordel, hvis du kæmper med insulinresistens, som er et af de mest almindelige symptomer hos kvinder med PCOS.

Faktisk viste en systematisk gennemgang fra 2017, at kvinder med PCOS, som tager tilskud med krom, potentielt kan få et lavere insulinniveau i faste og tabe sig. Hvilket er ret interessant, da insulinresistens og vægtproblemer er meget almindeligt, når man har PCOS.

N-Acetyl-Cystein (NAC)

N-acetylcystein, som ofte bare kaldes NAC, har antioxidante egenskaber. Men de seneste år har man forsket mere i, hvordan NAC potentielt kan hjælpe med at lindre PCOS-symptomer.

En stor forskningsgennemgang har vist, at kvinder med PCOS, som tog NAC-tilskud, havde en markant højere forekomst af spontan ægløsning og endda en øget graviditetsrate sammenlignet med kvinder, der fik placebo.

Et nyt studie fra 2024 fandt derudover frem til, at både inositol og NAC potentielt kan bidrage til at støtte en sundere æggestokfunktion hos kvinder med PCOS, og at effekten kan ses, uanset om man har insulinresistens eller ej.

Probiotika

Probiotika kaldes ofte 'gaven til maven', da det bidrager til at vedligeholde en normal fordøjelse og tarmflora. Men nyere forskning tyder på, at probiotika potentielt også kan hjælpe kvinder med PCOS.

En systematisk gennemgang af kliniske studier viste, at probiotika kan bidrage til at forbedre insulinfølsomhed, reducere fastende insulin og glukose samt have en effekt på lipidprofiler og hormonbalance hos kvinder med PCOS.

Derudover viser flere studier, at mange kvinder med PCOS har en ubalance i tarmfloraen, og at det muligvis skyldes insulinresistens, inflammation og hormonforstyrrelser.

Det betyder selvfølgelig ikke, at probiotika er en "kur" mod PCOS. Men det kan være værd at overveje et probitika-tilskud eller at spise flere fermenterede fødevarer som kimchi, kombucha eller yoghurt.

Hvad er PCOS egentlig?

PCOS er en forkortelse for polycystisk ovariesyndrom, og er en af de mest almindelige hormonelle sygdomme blandt kvinder. Faktisk skønnes det, at cirka 5-10% af alle danske kvinder i den fødedygtige alder har PCOS.

Sygdommen skyldes en ubalance i kroppens kønshormoner, hvor kvinder producerer for meget af det mandlige kønshormon testosteron. Hvilket kan føre til uregelmæssig menstruation og små væskefyldte blærer (cyster) på æggestokkene. Men symptomer på PCOS kan variere meget.

Nogle kvinder med PCOS har ikke de store problemer og oplever ikke de store gener, og opdager faktisk kun tilstanden i forbindelse med fertilitetsudredning, fordi de har problemer med at blive gravide. Andre mærker tydeligt konsekvenserne med symptomer som uren hud, hårtab, uønsket hårvækst, vægtproblemer eller udfordringer med at blive gravide.

Selvom PCOS kan opleves forskelligt fra kvinde til kvinde, er det en sygdom, der påvirker både hormoner, stofskifte, fertilitet og dermed din livskvalitet betragteligt.

Derfor er det også vigtigt, at man ved mistanke om PCOS bliver undersøgt hos lægen, som efter en undersøgelse vil kunne stille en diagnose. Herefter kan I sammen finde frem til en behandling og livsstilsændringer, der kan hjælpe med at lindre symptomerne.

Hvad kan man ellers gøre for at lindre PCOS-symptomer?

Selvom kosttilskud kan være en god hjælp, er det din livsstil, der er helt afgørende i behandlingen af PCOS. Så derfor anbefales det, at man spiser en PCOS-venlig kost bestående af en masse grøntsager, protein og sunde fedtstoffer. For det kan nemlig bidrage til at stabilisere blodsukkeret og mindske insulinudsving. Derudover kan regelmæssig motion både hjælpe med en bedre insulinfølsomhed og give mere energi.

Søvn og stresshåndtering er også centrale faktorer. Når vi sover for lidt eller lever under højt pres, har det en direkte påvirkning på hormonbalancen. Og det kan forværre symptomer som uregelmæssig cyklus, træthed og sukkertrang. Mindfulness, yoga eller blot daglige pauser kan derfor være en vigtig del af at håndtere PCOS.

For mange kvinder er vægttab kombineret med fysisk aktivitet den mest effektive “behandling”. Studier viser, at selv et moderat vægttab kan reducere mængden af mandlige kønshormoner, forbedre ægløsningen og mindske uønsket hårvækst.

Hvis livsstilsændringer alene ikke er nok, findes der også medicinske muligheder, som du kan tale med din læge om. Det kan være p-piller, der regulerer hormoner og menstruationscyklus, eller metformin, som bruges til at forbedre insulinfølsomheden.

Kosttilskud kan ikke stå alene

Det er vigtigt at understrege, at kosttilskud ikke er en mirakelkur mod PCOS. De kan være en rigtig god støtte, men skal kun være en del af en holistisk tilgang, hvor kost, motion, vægttab, søvn og eventuel medicin også spiller en rolle.

Det er vigtigt at være tålmodig, for man ser sjældent resultater eller lindring fra den ene dag til den anden. Men små ændringer kan gøre en stor forskel, og det vigtigste er, at du finder en balance, der passer til netop dine behov og symptomer.

For nogle betyder det en kostplan og faste træningsrutiner, mens det for andre handler mere om at prioritere søvn og reducere stress.

Product Reviews 683 Anmeldelser

4000 mg 120 Tabletter

199 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon
Product Reviews 6536 Anmeldelser

2000 mg 240 Bløde Kapsler | Tilskud til hjertet, hjernen, huden & øjnene

255 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon
Product Reviews 2662 Anmeldelser

1420 mg 180 Kapsler | Køb magnesium glycinate 1420mg, 180 kap. l Magnesium-tilskud

185 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon
Product Reviews 2734 Anmeldelser

600 mg 180 Kapsler | Til immunforsvar & lever

245 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon

Der er kommet mere fokus på testosteron i de senere år. Og det er ikke kun i fitnessverdenen. Nej, snakken om testosteron er også udbredt blandt helt almindelige mænd, som oplever, at energi, sexlysten og muskelstyrken ikke helt er, hvad...

Next Aurthor

Morten

10 Læsetid 29 Sep 2025

Mest læste artikler

B12-vitamin er afgørende for dit velvære og spiller en vigtig rolle i mange af kroppens...

Var du klar over, at knap hver femte dansker, der ikke tager vitamintilskud, lider af...

Alt du skal vide om lions manes effekt på hjerne og nervesystem Det er for...