Altid 100% tilfredshedsgaranti
Din tilfredshed er vores prioritet
Fri fragt på ordrer over 499 kr*
Til døren eller valgfri butik indenfor 1-2 hverdage
WeightWorld Kundeklub
Opspar point & nyd eksklusive rabatter

Velvære
7 gode råd til en bedre hukommelse
1 Læsetid 30 May 2025
Har du også oplevet perioder, hvor hukommelsen driller? Tidspunkter, hvor det pludselig bliver sværere at huske ting, der ellers plejer at komme helt naturligt. Det kan eksempelvis være navne, årsdage eller hvad man skulle hente ude i køkkenet.
Det kan være virkelig frustrerende, når man mærker, at hjernen ikke fungerer, som den plejer. Måske leder du efter et ord, du ved, du kender, eller glemmer aftaler og detaljer, som normalt sidder lige i skabet. Den svigtende hukommelse er ofte helt normalt og midlertidigt, men nogle gange er det også kroppens måde at sige, at der er brug for justeringer.
Mange oplever problemer med hukommelsen i perioder med for lidt søvn, travlhed eller store omvæltninger, som for eksempel i den første tid med en baby, hvor både søvn og overskud kan være i underskud. Men det kan også skyldes, at kroppen mangler de rette næringsstoffer, som støtter hjernen og dens funktion. Vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer spiller alle en rolle i, hvordan vi husker og fokuserer.
Når hukommelsen ikke helt følger med, er det derfor værd at lytte efter. Det kan være et tegn på, at du har brug for at skrue lidt ned for tempoet og lidt op for søvn, næring og ro.
Gode råd til at styrke hukommelsen, der virker
Derfor har vi samlet 7 gode råd til at skærpe hukommelsen, som alle tager udgangspunkt i hukommelsesproblemer, hvis du ikke er i den rette balance.
1. Spis sundt og varieret
Det siger næsten sig selv, at en sund og afbalanceret kost er vigtig for din sundhed, og det gælder selvfølgelig også for din hjerne. Alligevel undervurderer mange, hvor vigtig kosten rent faktisk er for din hukommelse, koncentration og mentale klarhed.
Hjernen har brug for en lang række næringsstoffer for at fungere optimalt. Derfor er det en god idé at spise varieret, især grøntsager, fed fisk, fuldkorn og nødder, som indeholder mange af de vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som er sunde for hjernen, og som den skal bruge for at fungere optimalt. Derudover kan det være en god idé at begrænse dit indtag af sukker og alkohol, da det kan påvirke hjernens funktion.
Det handler heller ikke kun om, hvad du spiser men også om, hvor meget. Din hjerne står faktisk for omkring 20 % af kroppens samlede energiforbrug, så hvis du spiser for lidt, kan det hurtigt mærkes i form af træthed, glemsomhed og koncentrationsbesvær.
Kort sagt: Spis både nok og varieret, hvis du vil give din hjerne de absolut bedste betingelser for at fungere optimalt.
2. Tag hjerneforstærkende kosttilskud
Selvom det bedste udgangspunkt altid er en god kost, kan kosttilskud være en hjælp, især hvis man i perioder ikke får dækket sit behov for alle næringsstoffer, som din krop og hjerne har brug for. Her kan kosttilskud være en effektiv og praktisk måde at skærpe hjernen, hukommelsen og dit energiniveau.
Et af de bedste kosttilskud til hjernen er omega-3-fedtsyrer, som blandt andet findes i fiskeolie. Disse fedtsyrer er vigtige byggesten for hjernen, og er vigtige til at holde din hukommelse skarp. Køb omega3 fiskeoliekapsler til at pleje hjernen her.
Et andet spændende hjerneforstærkende kostttilskud er Lion’s Mane, som er en svamp, der i flere studier er blevet undersøgt for sin mulige effekt på kognitive funktioner. Lions mane er især populært, hvis man gerne vil give sin hjerne og hukommelse naturlig støtte. Køb lions mane-tilskud med tilfredshedsgaranti her.
Derudover kan vitaminer som B6, B12 og folsyre også have betydning for din mentale energi og koncentration, og magnesium kan bidrage til at reducere træthed og udmattelse og dermed give hjernen lidt ekstra ro.
3. Hjernegymnastik og motion
Det er vigtigt at motionere både krop og hjerne hver dag. Forskning viser tydeligt, at både fysisk og mental aktivitet spiller en vigtig rolle for at holde hukommelsen og hjertefunktionen sund. Ifølge Mayo Clinic anbefales det at få mindst 2,5 times moderat motion om ugen for at holde hjernen skarp. Her vil vi anbefale at vælge en motionsform, som du finder sjov og motiverende. Det kan være alt fra gåture og cykling til dans. Det vigtigste er, at du bevæger dig.
Men det handler ikke udelukkende om bevægelse. Du bør også træne hjernen med udfordrende opgaver. Det kan eksempelvis være krydsord, sudoku, at lære at spille et instrument eller tage et spil skak. Den slags aktiviteter er med til at holde hjernen skarp og hukommelsen i topform.
4. Fokus på søvn
En god nattesøvn søvn er afgørende for, at hjernen kan fungere optimalt. Det er nemlig under søvnen, at hjernen får ro til at bearbejde indtryk, minder og rydde op i “mentalt støj”.
Mange studier peger på, at søvn næsten fungerer som en slags daglig nulstilling, hvor hjernen genoplades og gør sig klar til en ny dag. Derfor er det også vigtigt at sove minimum 7-9 timer hver nat, hvis du gerne vil give din hjerne og hukommelse de bedste forudsætninger for at fungere optimalt.
5. Kaffe kan være godt for hukommelsenr
Du behøver ikke have dårlig samvittighed over din morgenkaffe. Faktisk tværtimod. Ifølge Harvard kan kaffe faktisk være med til at støtte hjernefunktionen. Et studie har blandt andet vist, at personer der drak kaffe, klarede sig bedre i en række kognitive tests end dem, der ikke gjorde.
Et andet studie peger på, at koffein kan hjælpe med at lagre nye informationer, så det bliver lettere at huske og genkalde detaljer senere. Så hvis du nyder en kop kaffe i løbet af dagen, kan det være med til at holde hukommelsen skarp, og hvis du ikke bryder dig specielt meget om smagen af kaffe, kan et kosttilskud med koffein også være et alternativ. Køb grøn kaffe-kapsler med koffein her.
6. Skab struktur i hverdagenr
Et af de bedste råd til en skarpere hukommelse er faktisk ret lavpraktisk: Skab struktur og ro i din hverdag. Mange tror, at multitasking og mentale huskelister er effektive. Men sandheden er, at det ofte gør det sværere for hjernen at fokusere og huske. Når du forsøger at holde styr på alt i hovedet, bruger du unødvendig mental energi, og det kan gå ud over både overblik og hukommelse.
Prøv i stedet at gøre livet lidt lettere for dig selv: Skriv ting ned, lav huskelister og gør én ting ad gangen. Det hjælper ikke kun med at mindske stress, det gør det også nemmere for hjernen at huske information. Lav faste pladser til dine nøgler, briller og andre vigtige ting, så du ikke hver dag skal lede og bruge unødvendig energi. Når du indarbejder sunde rutiner og små systemer i hverdagen, frigiver du plads i hovedet til det, der virkelig kræver din opmærksomhed.
7. Giv hjernen ro og skru ned for stress
Langvarig stress kan have en negativ effekt på både hukommelsen og din mentale skarphed. Og selvom det ikke altid er muligt helt at undgå stress, kan du ofte gøre noget for at mindske presset i hverdagen.
Det behøver ikke at være de store ændringer. Nogle gange er små pauser og rolige øjeblikke nok. Læs en bog, lyt til musik, gå en tur i naturen eller sæt dig til at meditere. Alt dette er noget, der kan hjælpe med at få hjernen ned i gear og give dig et mentalt pusterum. Når du prioriterer ro og restitution, giver du din hukommelse bedre betingelser for at fungere optimalt. Derudover er det også godt for både krop og sjæl at tage sig tid til at slappe af.
Har du store hukommelsesproblemer? Kontakt din egen læge
Hukommelsesproblemer kan ramme os alle i perioder, og i de fleste tilfælde er det helt ufarligt og midlertidigt. Men hvis det går ud over din hverdag og du føler, at du glemmer rigtig meget, så er det vigtigt at tage alvorligt. Tal med din egen læge, som kan hjælpe med at vurdere den underliggende årsag. Det er altid bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt.

2000 mg 240 Bløde Kapsler | Tilskud til hjertet, hjernen, huden & øjnene

21000 mg 90 Kapsler | Koffeinpiller til stofskifte og energi
2000 mg 240 Bløde Kapsler | Tilskud til hjertet, hjernen, huden & øjnene
21000 mg 90 Kapsler | Koffeinpiller til stofskifte og energi
Mest læste artikler
B12-vitamin er afgørende for dit velvære og spiller en vigtig rolle i mange af kroppens...
Var du klar over, at knap hver femte dansker, der ikke tager vitamintilskud, lider af...
Alt du skal vide om lions manes effekt på hjerne og nervesystem Det er for...