Skjult folkesygdom rammer oftest kvinder: Her er symptomerne

Lavt stofskifte er en af de mest udbredte, men også mest oversete sygdomme i Danmark, og det rammer kvinder langt hyppigere end mænd. Faktisk har kvinder 5-10 gange større risiko for at udvikle sygdommen, og især ældre kvinder er i risikogruppen, hvor man anslår, at omkring 2% lever med et for lavt stofskifte.

Mange opdager det slet ikke, fordi symptomerne udvikler sig langsomt og let forveksles med stress, depression eller almindelig træthed.

Hvad er lavt stofskifte, og hvorfor får man det?

Lavt stofskifte, også kaldet hypothyreose, er en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen ikke producerer nok stofskiftehormoner. Når kroppen mangler disse hormoner, sænkes hele kroppens aktivitet, og uden behandling kan det gå ud over både energiniveau, vægt og humør.

Selvom både mænd og kvinder kan have lavt stofskifte, er det især kvinder, der bliver ramt. Kvinder har nemlig 5-10 gange større risiko end mænd for at udvikle lavt stofskifte, og risikoen stiger med alderen. Blandt ældre kvinder anslås det, at omkring 2% lever med lavt stofskifte.

Den mest almindelige årsag til lavt stofskifte er den autoimmune sygdom Hashimotos Thyreoiditis, hvor kroppens eget immunforsvar angriber skjoldbruskkirtlen og gradvist ødelægger den.

Men lavt stofskifte kan også opstå som følge af behandling mod forhøjet stofskifte (operation, radioaktivt jod eller medicin), ved brug af visse typer medicin som lithium og amiodaron, eller i sjældnere tilfælde ved et meget højt indtag af jod gennem kosttilskud.

Nogle kvinder kan også udvikle lavt stofskifte i månederne efter en fødsel, men det går som regel over igen. Hos nyfødte er sygdommen sjælden og opdages som regel i den blodprøve, der tages fra hælen kort efter fødslen.

Hvorfor rammer lavt stofskifte oftest kvinder?

Lavt stofskifte rammer kvinder langt hyppigere end mænd. En stor del af forklaringen ligger i de hormonelle forandringer, som mange kvinder gennemgår i løbet af livet. Graviditet, fødsel, overgangsalder eller større sygdom kan belaste og ændre balancen i immunforsvaret, så det begynder at skade kroppens eget væv.

Den mest almindelige årsag til lavt stofskifte er netop en autoimmun reaktion, kendt som Hashimotos sygdom. Her går kroppens eget immunforsvar til angreb på skjoldbruskkirtlen, hvilket skaber en betændelsestilstand i vævet. Over tid ødelægges en del af kirtlen, og den kan ikke længere danne nok af de hormoner, der styrer kroppens energiomsætning og funktioner.

Forskere peger også på, at kvinders immunsystem generelt reagerer kraftigere på hormonelle udsving, og at arvelige faktorer spiller ind. Derfor er det ikke ualmindeligt, at lavt stofskifte viser sig i årene efter en fødsel eller i forbindelse med overgangsalderen, hvor kroppen i forvejen gennemgår store hormonelle forandringer.

Symptomerne kan være svære at opdage

Symptomerne på lavt stofskifte kommer ofte snigende og kan være svære at opdage. Det kan starte med en følelse af at mangle energi og initiativ, men efterhånden viser kroppen flere små signaler, der tilsammen kan pege i retning af, at skjoldbruskkirtlen ganske enkelt ikke fungerer optimalt. Mange oplever for eksempel:

1. en generel træghed i kroppen og langsommere bevægelser
2. at de fryser lettere end før og har svært ved at holde varmen
3. ømhed i muskler og led
4. større behov for søvn end normalt
5. en uforklarlig vægtforøgelse
6. forstoppelse
7. svimmelhed eller prikken i hænderne
8. uregelmæssig menstruation
9. hårtab eller en mere uklar og hæs stemme

Da symptomerne udvikler sig gradvist, kan man let komme til at forveksle dem med stress, depression, træthed, demens eller bare almindelig aldring. Derfor er det vigtigt at få undersøgt stofskiftet, hvis du oplever flere af disse tegn på én gang, også selvom du ikke føler, at det er nødvendigt.

Selv hvis du allerede har en stofskiftesygdom og er i behandling, bør du være opmærksom. Det er nemlig ikke altid, at nye gener hænger sammen med stofskiftet. De kan også skyldes noget helt andet, og derfor er det vigtigt at tale med sin læge, hvis symptomerne ændrer sig eller vender tilbage.

Hvornår skal du reagere?

Hvis du oplever flere af de nævnte symptomer, især hvis de kommer snigende over måneder, er det en god idé at kontakte din læge. En enkel blodprøve kan måle niveauet af stofskiftehormoner og afgøre, om kirtlen arbejder for langsomt.

Behandling består som regel i at tage stofskiftehormoner som tabletter, og mange mærker en markant forskel, når balancen genskabes.

Derfor er det vigtigt at tage symptomerne alvorligt

Lavt stofskifte kan på sigt øge risikoen for forhøjet kolesterol, hjertesygdom og andre følgesygdomme, hvis det ikke bliver behandlet. Heldigvis er sygdommen let at diagnosticere, og behandlingen er enkel, når først den bliver sat i gang.

Et liv med lavt stofskifte - gode råd

Selvom lavt stofskifte som regel kræver livslang behandling, kan man med den rette medicin og nogle gode vaner leve et helt normalt og aktivt liv. Det vigtigste er at tage sin medicin som aftalt med lægen og få kontrolleret stofskiftet regelmæssigt. Sæt gerne en påmindelse på telefonen, så du tager tabletterne på samme tidspunkt hver dag, helst om morgenen og gerne på tom mave, så optagelsen er bedst.

Derudover er det en god idé at lytte til kroppens signaler. Sørg for at få nok søvn, spis en varieret kost, og hold kroppen i gang med motion, som både hjælper på energien og humøret.

Hvis du oplever nye symptomer som træthed, vægtændringer eller at det hele pludselig føles uoverskueligt, så tag kontakt til din læge, selvom du allerede er i behandling. Behovet for medicin kan ændre sig over tid.

Kort sagt: Med de rigtige rutiner og en god dialog med lægen kan lavt stofskifte holdes i ro, så du kan få energien tilbage og leve et helt normalt liv.