Alle hverdage | 09:00 til 17:00

WeightWorld

De bedste kosttilskud, hvis du lider af forhøjet blodtryk

Aurthor Img

Morten

kristensen

15 Læsetid 22 Jul 2025

523 Visninger

Forhøjet blodtryk er en af de mest udbredte årsager til hjerte-kar-sygdomme. Ifølge Hjerteforeningen har omkring 1,5 millioner danskere mellem 30 og 79 år forhøjet blodtryk.

Det betegnes derfor som en folkesygdom, som kan have alvorlige konsekvenser for både hjerte og kredsløb, hvis det ikke bliver taget alvorligt.

Heldigvis findes der flere måder at få kontrol over blodtrykket under kontrol på. Blandt andet gennem kost, motion, vægttab, medicin og ændringer i livsstilen.

Kosttilskud ved forhøjet blodtryk

Her nedenfor giver vi dig fem bud på de bedste kosttilskud, som du kan overveje at tage, hvis du har forhøjet blodtryk, da flere studier viser, at de kan bidrage til at vedligeholde et normalt blodtryk.

Magnesium

Magnesium er et essentielt mineral, der blandt andet hjælper med at få blodkarrene til at slappe af og støtter en normal muskelfunktion, herunder hjertet. Når blodkarrene slapper af, kan blodet lettere flyde rundt i kroppen, hvilket kan bidrage til at sænke blodtrykket.

Nogle studier har vist, at et dagligt magnesiumtilskud kan føre til et lille, men målbart fald i både det systoliske og diastoliske blodtryk, især hos personer, der har let til moderat forhøjet blodtryk. Køb magnesiumtilskud her.

Omega-3 fedtsyrer

De sunde fedtsyrer EPA og DHA, som findes i fiskeolie, nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdom i forhold til personer, som sjældent spiser fisk, hvis man indtager dem i de rigtige mængder. Studier viser, at omega-3 bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk, blodgennemstrømning og inflammation i blodkarrene. Effekten er typisk mest tydelig ved indtag af 250 mg EPA og DHA i kombination. Køb omega 3-fiskeoliekapsler med 300mg DHA pr. Dagsdosis her.

Omega3 fedtsyrerne EPA og DHA bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk.

Kalium

Kalium bidrager til en normal funktion af nervesystemet, musklerne og til at vedligeholde et normalt blodtryk. Det sker blandt andet ved, at kalium hjælper kroppen med at regulere væske- og saltbalancen. Et lavt kaliumniveau i kroppen er forbundet med øget risiko for forhøjet blodtryk. Selvom kalium primært bør komme fra kosten (eksempelvis ved at spise frugt, grønt og bælgfrugter), kan tilskud være relevant i visse tilfælde. Køb kaliumtabletter til blodtrykket her.

Coenzym Q10 (CoQ10)

CoQ10 er et antioxidantlignende stof, som kroppen selv danner, men som også findes som kosttilskud. Det spiller en vigtig rolle i cellernes energiproduktion, og flere lovende studier viser, at CoQ10 potentielt kan bidrage til at vedligeholde blodtrykket og bidrager til blodkarrenes elasticitet, især hvis man i forvejen døjer med forhøjet blodtryk. Køb CoQ10-kapsler her.

Røde gærris (Red yeast rice)

Røde gærris kan potentielt påvirke blodtrykket, da det indeholder monacolin K, der er en naturlig statin, som er et kolesterolsænkende lægemiddel.

Forhøjet kolesterol kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, herunder forhøjet blodtryk.

Derfor anbefales røde gærris ofte som et naturligt kosttilskud til at vedligeholde et normalt kolesteroltal, som potentielt kan bidrage til at vedligeholde blodtrykket. Køb røde gærris-kapsler her.

Røde gærris er en naturlig statin, der kan bidrage til at vedligeholde et normalt kolesterol, der har en betydning for dit blodtryk.

Hvad kan man ellers gøre, hvis man lider af forhøjet blodtryk?

Naturlige kosttilskud kan være en god støtte i kampen mod forhøjet blodtryk. Men livsstilsændringer er ofte det vigtigste, når man gerne vil sænke blodtrykket naturligt. Her er nogle af de råd, som man ved virker, hvis man gerne vil sænke blodtrykket.

  • Skær ned på saltet: Salt er en fantastisk smagsgiver, men alt for meget salt er en meget almindelig årsag til forhøjet blodtryk, da det får kroppen til at holde på væske. Og det øger trykket på blodkarrene. Så hvis du lider af højt blodtryk, er det en god idé at skære ned på saltet, når du laver mad. Undgå ligeledes alt for mange forarbejdede fødevarer, snacks og færdigretter, som ofte indeholder store mængder skjult salt.
  • Regelmæssig motion: Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 30 minutters fysisk aktivitet hver dag, hvor du bliver let forpustet. Og det kan faktisk være nok til at sænke blodtrykket og styrke hjertet. Det behøhver som sagt ikke at være hård træning. En rask gåtur, en cykeltur eller lidt havearbejde tæller også og gør en stor forskel over tid. Det vigtigste er, at du vælger en motionsform, som du nyder, og hvor pulsen kommer lidt op.
  • Tab dig, hvis det er nødvendigt: Overvægt belaster kredsløbet, og jo højere vægten er, jo større er risikoen for forhøjet blodtryk. Et vægttab på blot 5-10% af kropsvægten kan give en mærkbar forbedring af både blodtryk og din generelle sundhed.
  • Få kontrol over stress: Hvis man ofte er stresset eller stresset i lang tid, kan det mærkes på blodtrykket. Derfor er det vigtigt at finde metoder til at slappe af i hverdagen. Det kan være ved at meditere, dyrke yoga eller med simple åndedrætsøvelser. Find noget, der virker for dig, og sæt tid af til det regelmæssigt. Hvis stressen er kronisk, er det dog vigtigt at få hjælp til at håndtere årsagen.
  • Spis grønnere: En sund og varieret kost kan være et vigtigt redskab til at få sit blodtryk under kontrol. DASH-diæten og middelhavskosten er begge rige på grøntsager, frugt, bælgfrugter, fuldkorn og sunde fedtstoffer som olivenolie og nødder. Samtidig indeholder de kun lidt mættet fedt og salt, og er dermed gode for blodtrykket.

Tal med din læge og husk, kosttilskud er kun en hjælp

Hvis du lider af forhøjet blodtryk, bør du altid tale med din læge, før du begynder at tage nye kosttilskud. Nogle tilskud kan påvirke effekten af din blodtryksmedicin eller skabe problemer, hvis de tages i for høje doser.

Derudover er det vigtigt at understrege, at kosttilskud ikke kan stå alene. Hvis du allerede er i behandling, bør du aldrig stoppe med at tage din blodtryksmedicin uden først at have talt med din læge. Kosttilskud skal ses som en hjælp, ikke en erstatning.

Med den rette kombination af kost, motion, eventuelle tilskud og professionel vejledning kan du tage aktive skridt mod et sundere blodtryk og en stærkere hjerte-kar-sundhed.

Product Reviews 3935 Anmeldelser

240 Kapsler | Til fordøjelsen, knogler & muskler

205 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon
Product Reviews 5166 Anmeldelser

2000 mg 240 Bløde Kapsler | Tilskud til hjertet, hjernen, huden & øjnene

255 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon
Product Reviews 2089 Anmeldelser

180 Tabletter | Kosttilskud til muskler og nervesystem

195 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon

Mest læste artikler

B12-vitamin er afgørende for dit velvære og spiller en vigtig rolle i mange af kroppens...

Var du klar over, at knap hver femte dansker, der ikke tager vitamintilskud, lider af...

Alt du skal vide om lions manes effekt på hjerne og nervesystem Det er for...