Alle hverdage | 09:00 til 17:00

WeightWorld

Slidgigt: Derfor rammes kvinder anderledes end mænd

0 Læsetid 14 Oct 2025

549 Visninger

Når vi taler om forskelle mellem mænd og kvinder, tænker de fleste af os på det åbenlyse: kromosomer, hormoner og fysiologiske forskelle.

Men bag de biologiske forskelle er der en bred vifte af nuancer, som har betydning for vores sundhed gennem hele livet.

For selvom vores kroppe på mange måder fungerer ens, er der nemlig forskelle, der har en betydning for de sygdomme, som vi får, og hvordan de rammer os. Et godt eksempel er immunforsvaret.

Forskning viser, at kvinder i gennemsnit har et mere aktivt immunforsvar end mænd. Det betyder, at de i nogle tilfælde er bedre beskyttet mod infektioner.

Men selvom det kan lyde som en klar fordel for kvinder, er det ikke udelukkende en dans på roser. For et mere “aktivt” immunforsvar kan nemlig også være en mulig forklaring på, hvorfor autoimmune sygdomme som eksempelvis leddegigt rammer kvinder oftere.

Derudover er der også andre sygdomme, der ikke nødvendigvis rammer kvinder oftere, men som påvirker dem anderledes eller hårdere.

Her er slidgigt (artrose) et meget smerteligt eksempel.

For selvom kvinder ikke nødvendigvis får sygdommen oftere end mænd, kan symptomerne være mere markante og sygdomsforløbet mere belastende.

Slidgigt er en folkesygdom

Slidgigt er den mest udbredte gigtsygdom i Danmark, og man anslår, at cirka 400.000 danskere lever med diagnosen og de daglige smerter, der følger med det at have slidgigt. Det gør sygdommen til en folkesygdom, som har en direkte påvirkning på hundredtusindvis af danske mænd og kvinders livskvalitet hver dag.

Årsagerne til slidgigt kan være mange. Ofte skyldes det, at leddene gennem hele livet er blevet belastet. Enten fordi, at de er blevet brugt forkert, eller fordi de er blevet overbelastet.

Men genetik, overvægt og fysisk inaktivitet har også en betydning for udviklingen af sygdommen. Og ironisk nok kan både for meget motion og for lidt bevægelse øge risikoen for at udvikle slidgigt.

Sådan rammer slidgigt kvinder og mænd forskelligt

Selvom slidgigt er en folkesygdom, der både rammer mænd og kvinder, er der en tendens til, at sygdommen rammer mænd og kvinder forskelligt. Hvilket der potentielt kan være flere mulige forklaringer på. Kvinders fysiologi, hormonelle forandringer og mere smidige sener og led kan alle være mulige forklaringsmuligheder på, hvorfor sygdommen udvikler sig anderledes end hos mænd.

Rent evolutionært er kvindekroppen tilpasset til at kunne gennemgå en graviditet og fødsel, og det kræver, at man både har fleksible led og sener. Men den øgede fleksibilitet kan samtidig gøre, at kvinders led er mere udsatte for belastning over tid. Og det kan øge risikoen for at udvikle slidgigt.

Et særligt kritisk tidspunkt for kvinder er overgangsalderen. Når østrogenniveauet falder, øges risikoen for at udvikle slidgigt markant. Til gengæld viser forskningen, at kvinder i den fødedygtige alder, hvor østrogen hjælper med at beskytte både led og sener, faktisk har en lavere risiko for at udvikle slidgigt end mænd på samme alder.

Efter overgangsalderen ses en markant stigning i forekomsten af slidgigt hos kvinder, og diagnosen stilles ofte i årene efter østrogenniveauet er faldet permanent. Det lavere hormonniveau betyder ganske enkelt, at østrogens beskyttende effekt på knogler, brusk og led forsvinder. Bruskens evne til at modstå belastning bliver gradvist svækket, og nedbrydningen overstiger i højere grad kroppens evne til at reparere. For mange kvinder betyder det, at de først i denne livsfase oplever tydelige symptomer som stivhed, smerter og nedsat bevægelighed.

Gigt rammer forskellige led hos mænd og kvinder

Men det er ikke kun hvornår i livet, at der er forskel på, hvornår mænd og kvinder primært får konstateret slidgigt. Der er også generelle forskelle på hvor i kroppen sygdommen viser sig, og hvor man har gigtsmerter.

  • Kvinder får hyppigere slidgigt i knæ og fingre
  • Mænd får oftere slidgigt i hofterne

Forskere ved med sikkerhed ikke, hvorfor der er disse forskelle. Men med tanke på de mange biologiske forskelle mellem kønnene, er det muligvis ikke så overraskende, at slidgigt udvikler sig på forskellige måder.

Slidgigt: Gode råd til støtte og pleje af led

Når det gælder slidgigt, er der meget, man som både kvinde og mand selv kan gøre, og her nedenfor giver vi nogle af de bedste råd til støtte, pleje og beskyttelse af led.

Motion med omtanke

Noget af det absolut bedste, du kan gøre, når du har slidgigt, er at holde kroppen i gang. Men det er vigtigt, at du tænker over belastningen. For tunge vægte og hård, ensidig træning kan gøre mere skade end gavn, da det slider mere på leddene.

Derfor bør man træne med omtanke med en kombination af styrketræning, let vægtbelastning og skånsomme motionsformer som cykling, svømning eller yoga.

Derudover er pilates, yoga, tai chi og vandgymnastik også værd at overveje, for disse motionsformer kombinerer bevægelse, balance og smidighed uden at overbelaste leddene.

Hold en sund vægt

Ekstra kilo på sidebenene lægger et konstant pres på knæ, hofter og ryg. Hvilket langt fra er optimalt, hvis man har slidgigt, da det kan føre til en forværring af smerterne. Selv et mindre vægttab kan reducere belastningen markant og mindske risikoen for smerter.

Spis sundt og varieret

Med en varieret kost rig på fuldkorn, frugt, grønt og gode fedtsyrer giver kroppen de nødvendige byggesten, som kroppen skal bruge for at vedligeholde normale led og sener.

Det er dog vigtigt at huske på, at en sund og varieret kost ikke kan hjælpe med at fjerne slidgigt. Men det kan være med til at dæmpe betændelsestilstande i kroppen og hjælpe med at holde en stabil vægt, hvilket kan mindske belastningen på især hofter, knæ og ryg.

Når vi snakker “slidgigt-venlig” kost, er der mange, der anbefaler at følge en antiinflammatorisk kost, da man her øger sit indtag af fede fisk med omega-3, nødder, bær og grøntsager med mange antioxidanter, som kan hjælpe med at holde inflammationen nede.

På den måde kan maden blive et vigtigt redskab i at lære at håndtere slidgigten.

Overvej kosttilskud

Derudover er der flere næringsstoffer og kosttilskud, som blandt eksperter og i forskningen har fået ekstra opmærksomhed, og som muligvis kan hjælpe, hvis man har slidgigt.

Glucosamin

Glucosamin er et stof, som kroppen helt naturligt danner, og som er en vigtig byggesten i den brusk, der er så vigtig for at beskytte leddene.

Når brusken slides ned, som det sker ved slidgigt, kan leddene blive stive og smertefulde. Derfor er glucosamin et af de mest populære kosttilskud hos personer med slidgigt.

Ifølge forskningen oplever mange en tydelig lindring i form af mindre smerte og øget bevægelighed, mens andre ikke mærker nogen forskel. Køb glucosamin og chondroitin-kapsler med 100% tilfredshedsgaranti her.

D-vitamin

D-vitamin er vigtigt for at have normalt fungerende knogler og muskler, da det hjælper kroppen med at optage og udnytte calcium optimalt.

Derudover bidrager D-vitamin til at vedligeholde et normalt immunforsvar, som også kan have betydning for din generelle sundhed, når man lever med en kronisk lidelse som slidgigt.

D-vitaminmangel er en af de mest udbredte mangelstilstande i Danmark, og mange danskere lider af D-vitaminmangel i vinterhalvåret, hvor man ikke udsættes for mange solskinstimer, som er den vigtigste kilde til D-vitamin.

Derfor anbefaler både Sundheds- og Fødevarestyrelsen også, at alle voksne danskere tager et dagligt D-vitamintilskud i vinterhalvåret for at forebygge mangel. Køb D3-vitamintilskud med høj dagsdosis her.

Flere videnskabelige studier har vist en potentiel sammenhæng mellem høj sygdomsaktivitet ved leddegigt og D-vitaminmangel. Derudover viser forskning, at D-vitaminmangel kan være med til at forværre symptomerne. Også ved andre gigtsygdomme og selv hos raske mennesker kan mangel på D-vitamin være forbundet med smerter i led og muskler.

Gurkemeje (curcumin)

Gurkemeje har gennem årtusinder været brugt både i madlavning og traditionel medicin. Det aktive stof i gurkemeje, curcumin, er kendt for sine antioxidative og antiinflammatoriske egenskaber, og det er netop disse egenskaber, der har gjort gurkemeje interessant, når vi taler om ledsmerter og gigt.

Flere videnskabelige studier peger på, at curcumin kan hjælpe med at lindre smerter og muligvis forbedre bevægeligheden hos personer med slidgigt. Og i nogle tilfælde med en effekt, der kan sammenlignes med mild smertestillende medicin.

Men der er ét problem med curcumin. Det optages meget dårligt i kroppen. Heldigvis kan optagelsen forbedres markant, hvis man indtager gurkemeje sammen med sort peber, der indeholder piperin. På den måde kan man forbedre kroppens udnyttelse af curcumin. Køb gurkemeje-tilskud med sort peber og ingefær her.

Omega-3-fedtsyrer

Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk som sild, laks og makrel, men kan også fås ved at tage fiskeolie- eller algeolie-tilskud.

Omega-3-fedtsyrer er såkaldte flerumættede fedtsyrer, som har en veldokumenteret evne til at dæmpe inflammation. Hvilket er rigtig interessant i forbindelse med gigtsygdomme, hvor inflammation spiller en central rolle.

Forskningen har især haft fokus på de langkædede omega-3-fedtsyrer (EPA og DHA), som man især finder i fede fisk. Studier viser, at et højt indtag af fisk og dermed omega-3 kan være gavnligt for personer med gigt, selvom der endnu ikke er solid dokumentation for at behandle gigtsygdomme med omega-3-tilskud alene.

Det tyder dog på, at en kost rig på fisk kan have betydning for både led og generel sundhed, måske især for personer med inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt.

For personer med slidgigt kan omega-3 muligvis hjælpe til at reducere smerter og stivhed i led, samtidig med at omega-3 bidrager til at vedligeholde hjerte og hjerne. Da mange ikke får nok fisk gennem kosten, kan et kosttilskud med fiskeolie være et godt alternativ. Men det bør ikke ses som en direkte erstatning til at spise fisk eller spise varieret, det skal kun ses som et supplement. Køb fiskeoliekapsler med højt indhold af EPA og DHA her.

Varme og kulde

Mange med slidgigt fortæller, at de oplever lindring ved at bruge varme- eller kuldebehandling. Varme (eksempelvis i form af varmepuder, varmedunke eller et varmt bad) kan øge blodgennemstrømningen og hjælpe med at løsne stive led, så det bliver lettere at bevæge sig.

Kuldebehandling (som isposer) kan til gengæld hjælpe med at dæmpe hævelse, irritation og akutte smerter.

Fysioterapi

En fysioterapeut kan lave et personligt træningsprogram, der kan hjælpe med at styrke de muskler, som støtter og aflaster de mest udsatte led.

En målrettet træning hjælper ikke kun med at bevare og forbedre din bevægelighed. Det kan også bidrage til at reducere smerter på sigt.

For kvinder efter overgangsalderen, hvor hormonforandringer øger risikoen for smerter og nedsat knogletæthed, kan målrettet træning altså være ekstra vigtigt.

God søvn og stresshåndtering

Kroppen restituerer, når vi sover, og søvn er afgørende for, hvordan vi oplever smerte. Dårlig søvn eller et højt stressniveau kan forværre smerteoplevelsen og have en negativ påvirkning på din livskvalitet.

Afspændingsteknikker, mindfulness, åndedrætsøvelser og faste søvnvaner kan derfor have en indirekte, men effektiv lindrende virkning på gigtsmerter.

Lyt til din krop og få professionel hjælp

Selvom kost, motion og tilskud kan være en hjælp i hverdagen, er slidgigt en kronisk sygdom, der viser sig forskelligt fra person til person. Symptomerne kan variere, og det samme gælder, hvad der virker bedst.

Derfor er det vigtigt at lytte til din egen krops signaler og få vejledning af egen læge, hvis smerterne bliver ved eller hæmmer dig i hverdagen. Sammen kan I finde frem til de rette strategier og behandlinger, der virker bedst for dig og din gigtsygdom. På den måde kan du forhåbentlig få de rette redskaber, der skal til for at leve et liv med overskud og glæde, selvom gigtsygdommen aldrig vil blive helbredt.

Product Reviews 7157 Anmeldelser

2000 mg 240 Bløde Kapsler | Tilskud til hjertet, hjernen, huden & øjnene

255 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon
Product Reviews 3538 Anmeldelser

1520 mg 180 Kapsler | Kosttilskud til led og hud

175 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon
Product Reviews 1882 Anmeldelser

4000 IU 400 Tabletter | Til immunforsvar, knogler og muskler

195 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon
Product Reviews 3661 Anmeldelser

180 Kapsler | Til ømme led og bedre fleksibilitet

205 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon

Mest læste artikler

B12-vitamin er afgørende for dit velvære og spiller en vigtig rolle i mange af kroppens...

Var du klar over, at knap hver femte dansker, der ikke tager vitamintilskud, lider af...

Alt du skal vide om lions manes effekt på hjerne og nervesystem Det er for...