Alle hverdage | 09:00 til 17:00

WeightWorld

Sommerform: Hold dig i form i ferien uden at gå i fitness

Aurthor Img

Sara

thaulow pedersen

10 Læsetid 25 Jul 2025

525 Visninger

For mange står sommeren på afslapning, ferierejser og lange, lyse aftener. Men det er også en periode, hvor mange oplever, at den faste træningsrutine glider lidt i baggrunden.

Måske er dit lokale center lukket, eller måske vil du bare hellere nyde solen end at svede indenfor. Heldigvis findes der masser af nemme og effektive måder at holde kroppen i gang helt uden at sætte foden i et fitnesscenter.

Her får du inspiration til, hvordan du kan holde formen ved lige i sommerferien samt hvilke kosttilskud, der kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af din træning i varmen.

1. Gør naturen til din træningspartner

Når vejret er godt, er det oplagt at skifte løbebåndet ud med en skovsti eller en strand. Naturen giver ikke bare frisk luft og smukke omgivelser, det gør også underværker for din mentale sundhed. At bevæge sig i det fri reducerer stress og giver dig mere energi. Du kan løbe, gå, dyrke yoga på græsset eller tage en træningsmåtte med i parken. Det vigtigste er, at du er i gang og nyder den friske luft.

2. Træn tidligt om morgenen eller sent på aftenen

Når sommeren byder på høje temperaturer, er det en god idé at rykke træningen til de køligere tidspunkter på dagen. En frisk gåtur eller løbetur tidligt om morgenen er ikke kun en behagelig måde at starte dagen på, det giver også et naturligt energiboost, som du kan nyde godt af resten af dagen.

Hvis du ønsker lidt ekstra støtte til din træning og restitution, kan du overveje at tage et tilskud magnesiumglycinate. Magnesium bidrager blandt andet til at mindske træthed og udmattelse, understøtter en normal muskelfunktion og psykologisk funktion, samt hjælper nervesystemet med at fungere optimalt.

Er du på ferie med familien, kan det også være en oplagt mulighed for at få trænet, inden resten af huset vågner. Så er dagens træning klaret, inden sommerhyggen for alvor starter, og du kan nyde dagen med god samvittighed og ny energi.

Træning i naturen, tidligt om morgenen eller sent om aftenen, giver dig et energiboost og støtter din mentale sundhed.

3. Træn smartere - ikke nødvendigvis mere

Det er helt naturligt, at din træning ændrer sig i løbet af sommeren. Og det er helt okay. Du behøver ikke holde fast i samme intensitet og mængde som resten af året. Faktisk kan korte og effektive træningspas sagtens være nok til at holde formen ved lige, især hvis du arbejder med intervaller.

Med bare 20-30 minutters træning, hvor du veksler mellem høj og lav intensitet, kan du opnå rigtig gode resultater. Selv én eller to gange om ugen kan være nok til at vedligeholde konditionen, og for mange vil det endda være nok til at rykke formen en smule.

Samtidig er det helt fint at skrue lidt ned i sommervarmen - både på tempoet og på vægten, hvis du styrketræner. Det vigtigste er, at du holder kroppen i gang på en måde, der føles overskuelig og realistisk i sommerens mere afslappede tempo.

4. Aktiv ferie - også i dit eget lokalområde

Ferien - eller bare en stille sommeruge derhjemme - behøver ikke betyde, at du ligger stille hele dagen. Der findes masser af måder at kombinere bevægelse med gode oplevelser, uanset om du er ude at rejse eller bliver hjemme i vante omgivelser.

Er du på ferie, så udnyt muligheden for at udforske området aktivt: Gå på opdagelse i nye byer til fods, tag på en lokal vandretur eller lej cykler og se, hvad der gemmer sig lidt væk fra turistruterne. Du får både rørt kroppen og oplevet mere, end du ville fra et bil- eller busvindue.

Hvis du holder ferie derhjemme, så gå på opdagelse i dit lokalområde med friske øjne. Måske ligger der et slot, et naturreservat eller en historisk seværdighed tæt på dig, som du aldrig har fået besøgt netop fordi, det ligger lige i ‘baghaven’. Brug sommeren som anledning til at lege turist i din egen. En spontan udflugt i nærområdet kan sagtens være både hyggelig, aktiv og inspirerende.

Uanset hvor du er, så tænk i oplevelser, der får dig op at bevæge dig og gør motion til en naturlig del af dine sommeraktiviteter. Det behøver hverken være hårdt eller planlagt, det skal bare føles godt.

Væsketab kan nedsætte kroppens præstation, så sørg for at holde dig hydreret og overvej at supplere med elektrolytter.

5. Husk væsken og fyld op med elektrolytter

Når solen står højt, og temperaturen stiger, øges væsketabet, især hvis du bevæger dig udenfor. Selv ved moderat aktivitet kan du svede en hel del, og det er faktisk ikke urealistisk at miste op mod 2 liter væske på bare én times løb i 25 graders varme. I blæsende og meget varme omgivelser kan det være endnu mere.

Allerede ved et væsketab på over 2% af din kropsvægt kan præstationen begynde at falde, så det er vigtigt at starte træningen godt hydreret. Kroppen kan kun optage omkring 1-1,2 liter i timen, så du skal tanke op løbend, ikke vente til du bliver tørstig.

Hvis du sveder meget eller træner i længere tid, kan det være en god idé at supplere med elektrolytter. De bidrager til at holde væskebalancen stabil og hjælper kroppen med at fungere optimalt, så du kan yde mere, selv i sommervarmen.

6. Husk restitution

Når dagene er fyldt med sol, ture og sommerhygge, er det nemt at glemme restitutionen. Men sommeren er faktisk en oplagt mulighed for at lade kroppen op - med god søvn, nærende mad og lidt ro på tempoet.

Har du adgang til en pool eller strand, kan du sagtens kombinere afslapning med bevægelse. Svøm et par baner, lav nogle lette benspark eller flyd rundt og lav små øvelser i vandet. Vandet giver naturlig modstand og er skånsomt for led og muskler. Og kan være en perfekt motionsform på varme dage, hvor du måske ikke har lyst til at løbe eller løfte vægte.

Hvis du gerne vil støtte restitutionen lidt mere, kan BCAA være en god hjælp. Det bidrager til at mindske træthed og understøtter energiniveauet, samtidig med at B6 og B12 hjælper med normal bloddannelse, hormonbalance og nervesystemets funktion.

Hold kroppen i gang i sommerferien på din egen måde

Sommerferien handler om at nyde livet og lade op. Men det betyder ikke, at du skal droppe motionen helt. Med små justeringer som at træne tidligt eller sent på dagen, vælge oplevelser med aktivitet og huske at holde væskebalancen, kan du nemt holde kroppen i gang, uden at det føles som træning.

Tilføj gerne kosttilskud som magnesiumglycinate, BCAA og elektrolytter hvis du vil støtte kroppen ekstra i varmen, og glem ikke restitutionen, som er mindst lige så vigtig. På den måde kommer du både afslappet og stærk ud af sommeren, klar til nye udfordringer, uanset om du er på ferie eller hjemme.

Product Reviews 662 Anmeldelser

2000 mg 180 Tabletter | 180 tabletter | Aminosyretilskud

185 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon
Product Reviews 2299 Anmeldelser

1420 mg 180 Kapsler | Køb magnesium glycinate 1420mg, 180 kap. l Magnesium-tilskud

185 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon
Product Reviews 569 Anmeldelser

900 mg 180 Tabletter | Til energi, muskler og knogler

195 kr.
Instock Icon På Lager
Cart Icon

Det kræver både tid, vilje og tålmodighed at få det bedste ud af din træning, uanset om du lige er begyndt eller har trænet i flere år. Og selv med en god træningsplan og sunde kostvaner kan kroppen nogle gange...

Mest læste artikler

B12-vitamin er afgørende for dit velvære og spiller en vigtig rolle i mange af kroppens...

Var du klar over, at knap hver femte dansker, der ikke tager vitamintilskud, lider af...

Alt du skal vide om lions manes effekt på hjerne og nervesystem Det er for...