Tusindvis af danskere ved ikke, de lider af kronisk sygdom

??I Danmark er der flere sygdomme, som vi med rette kan kalde folkesygdomme, ganske enkelt fordi så mange danskere lever med dem.

Forhøjet blodtryk, kræft, depression og type 2-diabetes er nogle af de mest udbredte, og fælles for dem alle er, at de ofte udvikler sig i det skjulte.

Faktisk kan man have sygdommen i længere tid uden at opdage det, og det er også en af mange årsager til, at de skjulte folkesygdomme er så farlige.

Type 2-diabetes er et skræmmende eksempel på en folkesygdom, der kan udvikle sig løbende, uden at vi ved, at vi har det.

Man anslår, at over 300.000 danskere har type 2-diabetes, mens op mod 100.000 har den kroniske sygdom uden at vide det.

Det betyder med andre ord, at tusindvis af danskere går rundt med forhøjet blodsukker, uden de modtager behandling eller at have kendskab til den forhøjede risiko for de følgesygdomme, som der er forbundet med at have type 2-diabetes.

Jo længere tid der går, før type 2-diabetes opdages, desto større er risikoen for alvorlige helbredsproblemer. Derfor er det vigtigt at kende symptomerne og vide, hvad man selv kan gøre for at mindske risikoen.

Læs videre for at blive klogere på den “skjulte” kroniske sygdom diabetes type 2 og hvilke symptomer, som du bør holde øje med.

Diabetes type 1 og type 2: Hvad er forskellen?

Overordnet set er der to forskellige former for diabetes: type 1 og type 2.

Type 1-diabetes skyldes, at kroppens eget immunforsvar ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der danner insulin. Sygdommen kan opstå i alle aldre og udvikler sig typisk hurtigt med tydelige symptomer, hvilket gør, at den sjældent forbliver uopdaget i længere tid.

Type 2-diabetes udvikler sig derimod gradvist. Her producerer kroppen ikke nok insulin, eller også reagerer cellerne ikke ordentligt på den insulin, der allerede er i kroppen. Det er den tilstand, som man bedst kender som insulinresistens. Det fører til forhøjet blodsukker uden mærkbare symptomer i starten, og derfor har type 2-diabetes en tendens til at komme snigende.

Type 2-diabetes udgør omkring 85-90 procent af alle diabetes-tilfælde i Danmark. Den rammer især voksne og ældre, men unge kan også få konstateret den kroniske sygdom.

Især overvægtige, inaktive og personer, der er genetisk disponeret over for diabetes type-2, har forhøjet risiko for at udvikle sygdommen.

Sådan genkender du symptomer på type 2-diabetes

En af de store udfordringer ved type 2-diabetes er, at sygdommen kan udvikle sig i det skjulte. Symptomerne er ofte svage i starten og kan let forveksles med almindelig træthed eller stress. Derfor kan mange gå rundt med sygdommen i årevis uden at vide det.

De mest almindelige symptomer på type 2-diabetes er:

• Øget tørst og hyppig vandladning
• Uforklarlig træthed og manglende energi
• Problemer med synet
• Uforklarligt vægttab
• Sår, der heler langsomt
• Kløe eller hudinfektioner

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle symptomer nødvendigvis er til stede, og at flere af dem også kan skyldes andre sygdomme og tilstande.

Men hvis du oplever problemer med et eller flere af de ovenstående symptomer over en periode, bør du tale med din egen læge og få taget en blodprøve, som kan afsløre, om du har diabetes type 2. Jo før, desto bedre, da det er en vigtig sygdom at opdage i tide, så man kan få den nødvendige behandling og hjælp.

Derfor er tidlig diagnose vigtig

Hvis type 2-diabetes ikke bliver opdaget og behandlet i tide, kan det øge risikoen for alvorlige følgesygdomme. Det gælder blandt andet skader på nyrer og nerver, åreforkalkning og i værste fald fodsår eller koldbrand. Derfor er det vigtigt at reagere tidligt. Jo før, desto bedre for helbredet.

Hvad kan du selv gøre?

Type 2-diabetes er en kronisk sygdom. Det betyder som udgangspunkt, at man ikke kan blive “helbredt” eller slippe af med den. Men med den rette livsstil og behandling er det muligt at få kontrol over symptomerne og mindske risikoen for at udvikle følgesygdomme.

Her er nogle af de vigtigste ting, som du selv kan gøre. Både hvis du gerne vil give dig selv de bedste forudsætninger for at forebygge sygdommen, og hvis du allerede har fået konstateret den:

Spis sundt og varieret

Du behøver ikke følge en streng “diabetesdiæt”, men kan med fordel tage udgangspunkt i de officielle kostråd. En kost bestående af masser af grøntsager, fuldkorn og magre proteinkilder hjælper kroppen med at holde blodsukkeret mere stabilt.

Et par gode tommelfingerregler er at fylde halvdelen af tallerkenen med grøntsager, vælg fuldkornsprodukter som rugbrød, havregryn og brune ris, og skru ned for rødt og forarbejdet kød.

Et par gode tommelfingerregler er at fylde halvdelen af tallerkenen med grøntsager, vælg fuldkornsprodukter som rugbrød, havregryn og brune ris, og skru ned for rødt og forarbejdet kød.

Fede fisk som laks, sild og makrel bidrager med omega-3-fedtsyrer, der er gode for både hjerte og kredsløb, mens bælgfrugter og planteolier giver sunde fedtstoffer og fibre. Magre mejeriprodukter kan ligeledes være en god kilde til calcium og protein uden for meget mættet fedt.

Og husk: vand er den bedste tørstslukker. Sodavand, juice og alkohol kan føre til store udsving i blodsukkeret, og man bør derfor begrænse sit indtag.

Regelmæssig motion

Motion er både godt for dit humør og sundhed, og er har ligeledes en positiv påvirkning på dit blodsukker, blodtryk og kolesterol. Derudover hjælper fysisk aktivitet med at sænke risikoen for hjertekarsygdomme.

Motion øger kroppens insulinfølsomhed, så dit insulin virker bedre, samtidig med at musklerne bruger glukose som brændstof.

Den generelle anbefaling er, at man skal være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Men det behøver nødvendigvis ikke at være fysisk hård træning.

Gåture, cykling, svømning eller dans er gode eksempler på skånsomme motionsformer, mens styrketræning hjælper med at opbygge muskelmasse, som også stabiliserer blodsukkeret.

Det vigtigste er faktisk, at du vælger en motionsform, som du kan lide, da det hjælper med at holde motivationen oppe. Og husk, små ting som at tage trapperne, stå af bussen et stop før eller havearbejde tæller også med.

Farvel med tobak

Rygestop nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme og nyresygdom. Nikotin og de mange skadelige stoffer i cigaretter skader blodkarrene, øger blodtrykket og nedsætter ilttilførslen til vævet.

Et rygestop kan derfor forbedre dit helbred markant og reducere risikoen for komplikationer på både kort og lang sigt. Mange oplever, at deres smagssans og kondition forbedres hurtigt efter rygestop, hvilket i sig selv kan være en ekstra motivationsfaktor til at motionere mere.

Tab dig, hvis du vejer for meget

Overvægt, især omkring maven, er en af de største risikofaktorer for type 2-diabetes, fordi det øger insulinresistensen. Selv et moderat vægttab på 5-10% af kropsvægten kan forbedre kroppens evne til at regulere blodsukker samt sænke både blodtryk og kolesterol.

Livsstilens store gevinster

En sund livsstil kan i sig selv være med til at ændre sygdomsforløbet. Hvis du har forstadier til type 2-diabetes, kan livsstilsændringer ofte forsinke eller helt forhindre, at sygdommen bryder ud.

Har du allerede diagnosen, kan en aktiv hverdag med gode vaner betyde, at du får det bedre, måske kan reducere dit behov for medicin, og samtidig sænker du risikoen for følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme og nyreproblemer.