
WeightWorld
8 kosttilskud alle mænd bør begynde at tage, når de runder 40

Morten
kristensen
15 Læsetid 10 Oct 2025
Kroppen ændrer sig markant med årene, og det er ikke kun noget, som man kan se i spejlet.
For ja, håret kan blive tyndere, huden lidt mindre stram og skægget mere gråt.
Men under kølerhjelmen sker der også en hel del, når du runder de 40. Muskler og led føles ikke helt så stærke og smidige som før, man kan mangle mentalt og fysisk overskud, og alle ‘reservedelene’ i kroppen begynder at blive slidt.
Det betyder selvfølgelig ikke, at kroppen skal sendes til skrot, når vi runder de 40.
For ved at øge dit indtag af de rette næringsstoffer kan du give dig selv de absolut bedste forudsætninger for at ældes med ynde.
Her guider vi dig igennem de 8 bedste kosttilskud til mænd, som de bør overveje at begynde at tage, når de runder 40.
Kroppens behov ændrer sig med alderen
Når du rammer de 40, begynder din krop stille og roligt at ændre sig. Du har ikke længere samme behov, som da du var teenager eller i 20’erne.
Et af de tydeligste tegn på, at kroppen forandrer sig, er, at man gradvist begynder at miste muskelmasse, hvis du ikke gør en indsats for at holde den ved lige.
Faktisk viser forskning, at mænd kan miste op til 1% muskelmasse om året fra 40-årsalderen. Og det er ikke bare et tal på papiret. Det er noget, du kan mærke i hverdagen, når tunge løft føles hårdere, eller når kroppen bliver langsommere til at restituere.
Men det er ikke kun musklerne, der ændrer sig. Immunforsvaret bliver mindre effektivt, hjernen arbejder ikke helt så hurtigt som tidligere, og de biologiske processer, der bygger og reparerer cellerne, forværres gradvist.
Det kan lyde skræmmende, og ja, det er da heller ikke sjovt første gang, man for alvor mærker, at alderen begynder at sætte begrænsninger.
Men den gode nyhed er, at der er meget, som du selv kan gøre for at bremse udviklingen og holde både hjerne og fysik skarp og sund.
Motion flere gange om ugen, en varieret kost og gode søvnvaner er fundamentet. Især kosten spiller en helt central rolle, fordi de næringsstoffer, du får gennem din mad, er kroppens byggesten.
Den store udfordring er dog, at det kan være svært altid at spise optimalt, især hvis børnene (stadig) skal hentes og bringes, der skal ryddes op, arbejdes og alt derimellem.
Og her kan de rette kosttilskud være et praktisk og nemt alternativ til at sikre, at du får dækket de behov, som kroppen skriger ekstra efter, især når du er blevet 40.
De bedste kosttilskud til mænd over 40
1. B12-vitamin
Kroppens evne til at optage B12-vitamin falder helt naturligt med alderen. Det skyldes blandt andet, at produktionen af mavesyre, som hjælper med at optage vitaminet fra fødevarer, falder gradvist med alderen.
B12-vitamin er vigtigt for flere af kroppens funktioner. Vitaminet hjælper blandt andet med at danne røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen, og det er helt afgørende for, at du kan opretholde et stabilt energiniveau.
Det bidrager ligeledes til at vedligeholde en normal nervefunktion, hvilket er vigtigt for både musklerne og hjernen.
Og netop hjernen har også brug for B12-vitamin, da det bidrager til normal kognitiv funktion og dermed kan spille en rolle for din hukommelse og koncentration. Køb B12-vitamintilskud med 100% tilfredshedsgaranti her.
2. Calcium
Calcium, eller kalk, som de fleste nok kender det, hjælper med at vedligeholde knoglerne. Problemet med calcium er, at knogletætheden allerede ved 40-årsalderen begynder at forværres, og dermed øges risikoen for brud og knogleskørhed.
Knoglerne kan ganske enkelt ikke holde til helt så meget, som de kunne tidligere.
Derfor kan et kalktilskud være en god idé, og overvej eventuelt at tage det sammen med D-vitamin, da vitamin D forbedrer optagelsen af calcium. Køb kalktabletter med D-vitamin her.
3. D-vitamin
D-vitamin er vigtigt for kroppens optagelse af kalk (calcium), hvilket er essentielt for sunde knogler, tænder og muskler, og for at vedligeholde en normal funktion af immunsystemet.
Den vigtigste kilde til D-vitamin er sollys, fordi huden selv danner vitaminet. Men kroppens evne til at producere D-vitamin i huden falder helt naturligt med alderen.
Derudover lider mange danskere af D-vitaminmangel, som kan føre til symptomer som træthed, muskelsmerter og nedsat muskelkraft, især i lår- og skulderområdet.
Selvom D-vitamin også findes i flere fødevarer, herunder i fede fisk som laks, makrel og sild samt i æg, er det i så små mængder, at det er svært at få dækket sit behov udelukkende via kosten.
Det er også årsagen til, at både Sundheds- og Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne tager et dagligt tilskud i vintermånederne. Køb D3-vitamintilskud med høj dosis her.
4. Magnesium
Magnesium er lidt af en "altmuligmand" i kroppen, hvor det spiller en vigtig rolle i flere hundrede forskellige processer.
Det er blandt andet nødvendigt for, at både muskler og nerver fungerer optimalt. For mænd over 40 er magnesium især relevant, da det bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk, og netop hjertekarsygdomme rammer mænd oftere end kvinder. Køb magnesiumtilskud med høj dagsdosis her.
5. Omega-3
Omega-3-fedtsyrer er blandt de bedst undersøgte næringsstoffer, når det kommer til kosttilskud. De er nødvendige for, at hjernen kan fungere normalt, for at hjertet arbejder, som det skal, og for at vedligeholde et normalt blodomløb. Derudover har omega-3 en antiinflammatorisk effekt.
Et regelmæssigt indtag af omega-3 kan derfor hjælpe med til at støtte både mental skarphed og kredsløbet, og flere undersøgelser peger også på, at fedtsyrerne kan spille en rolle for humør og kognitiv funktion.
Selvom det er bedst at få dækket sit behov for omega-3 ved at spise fede fisk som laks, makrel, sild og sardiner, kan et kosttilskud med fiskeolie eller algeolie være et prisvenligt alternativ. Køb fiskeoliekapsler med høj dagsdosis her.
6. Zink
Zink bidrager til at vedligeholde en normal produktion af testosteron, og har dermed en direkte betydning for både din sædproduktion og fertilitet.
Men zink har også mange andre funktioner. Mineralet bidrager nemlig også til at vedligeholde et velfungerende immunforsvar, er vigtigt for celledelingen og bidrager til at vedligeholde hud, hår og negle. Køb zinktabletter her.
7. Selen
Selen er meget interessant for mænds sundhed. Det fungerer som en antioxidant og beskytter cellerne mod skader fra frie radikaler, og ligesom zink har det en betydning for din reproduktive sundhed.
Selen bidrager nemlig til at vedligeholde en normal sæddannelse og beskytter sædceller mod oxidativt stress. Selenmangel kan øge risikoen for nedsat frugtbarhed, og ifølge undersøgelser kan kosttilskud potentielt være et forsøg værd for mænd med lav sædkvalitet.
Derudover er selen vigtigt for, at skjoldbruskkirtlen fungerer optimalt. Den styrer stofskiftet og har dermed en direkte indflydelse på både din energi og vægt. Køb selentilskud her.
8. ProstaSure
Prostataen fortjener lidt ekstra kærlighed, når vi mænd rammer de 40. Med alderen er det helt normalt at opleve små ændringer i vandladningen, og det hænger ofte sammen med, at din prostata vokser en smule. Som regel er det en helt normal del af det at blive ældre, men kan alligevel påvirke livskvaliteten og ens selvforståelse.
Her kan et kosttilskud med en kombination af planteekstrakter, vitaminer og mineraler være værd at overveje. Et godt eksempel er ProstaSure, som blandt andet indeholder savpalme, brændenælde og græskarfrø.
Savpalme og brændenælde har i mange år været brugt traditionelt til at støtte en normal prostatafunktion, mens græskarfrø indeholder næringsstoffer, der kan understøtte urinvejene.
Tilskuddet indeholder også zink, som er vigtigt for både testosteronniveau og fertilitet, og B6-vitamin, der spiller en rolle i hormonbalancen samt D3-vitamin, der bidrager til at vedligeholde knogler og immunforsvar. Køb ProstaSure til prostataen her.
Giv dig selv de bedste forudsætninger
At blive 40 betyder ikke, at man skal acceptere, at man får problemer med sin energi, muskler eller helbredsproblemer.
Tværtimod er det et tidspunkt, hvor du kan tage styringen og give din krop det, den har brug for, så du kan forblive skarp og stærk - både fysisk og mentalt.
De otte kosttilskud, som vi har nævnt her i artiklen, kan være vigtige brikker i puslespillet. De støtter alt fra muskler, led og knogler til hjerne, hjerte, prostata og immunforsvar.
Kombinerer du de rette tilskud med en sund livsstil, motion og gode søvnvaner, giver du dig selv de bedste forudsætninger for fortsat at nyde et aktivt liv med mentalt og fysisk overskud. Se det som en investering i dig selv og din sundhed. For jo bedre du passer på kroppen i dag, jo mere får du ud af den senere.

Kvindekroppen gennemgår store forandringer i løbet af livet. Lige fra de første hormoner i puberteten og månedlige cyklusser til de store hormonelle skift, som man oplever i overgangsalderen. Med de mange forandringer sker der også store forandringer i de behov,...
Mest læste artikler