Alle hverdage | 09:00 til 17:00

Velvære

Kan man spise sig fri for allergisymptomer?

10 Læsetid 30 May 2025

541 Visninger

Man vurderer, at op imod 25% af alle danskere lever med en form for allergi, og er allergiske over for enten pollen, fødevarer, støv eller noget helt fjerde. Og for mange er det ikke bare en gene, der slår ud engang imellem. Nej, allergi kan påvirke hverdagen og livskvaliteten markant.

Derudover kan allergi være både uforudsigeligt og belastende. For når symptomerne pludselig dukker op, er det ikke altid, man er forberedt, og det kan gøre det svært at få dagen til at hænge sammen. Næsen løber, øjnene klør, huden slår ud, og man skal bruge al sin overskud bare for at få hverdagen til at fungere nogenlunde normalt.

Men der er muligvis (naturlig) hjælp at hente. Forskning peger nemlig på, at visse fødevarer og naturlige stoffer med antihistamin-lignende egenskaber, som f.eks. quercetin, gurkemeje og bromelain, kan bidrage til at dæmpe kroppens reaktioner på allergener. De virker ikke på samme måde og skal ikke erstatte medicin, men de kan være en del af en balanceret tilgang til at støtte kroppen indefra.

I denne artikel dykker vi ned i, hvordan ændringer i kosten og velvalgte kosttilskud muligvis kan hjælpe med at mindske generne fra allergiske reaktioner.

  Allergiske reaktioner kan være invaliderende, heldigvis er der flere ting vi kan gøre for at minimere reaktionerne

Kan man spise sig til færre allergisymptomer?

De fysiske symptomer, som vi ofte omtaler som “en allergiske reaktion”, er forårsaget af vores eget immunforsvar. En allergi er nemlig vores eget immunforsvar, der overreagerer på noget ufarligt, fordi den fejltolker det som farligt. Kroppen danner så antistoffer, blandt andet histaminer, som forårsager en den “allergiske reaktion” med løbende næse, nysen, kløende øjne og vejrtrækningsproblemer

Men histaminer findes ikke kun i kroppen. Visse fødevarer indeholder nemlig enten histamin i sig selv eller stoffer, der stimulerer kroppen til at producere mere histamin. Det betyder med andre ord, at kosten kan spille en overraskende stor rolle, når det gælder allergi.

Det er også årsagen til, at nogle oplever, at en kost bestående af fødevarer uden histamin potentielt kan hjælpe med at mindske symptomerne. Det handler med andre ord om, at man skal vælge fødevarer, der ikke bidrager til kroppens samlede histaminbelastning. Og derudover fokusere på ingredienser og fødevarer, der kan hjælpe kroppen med at regulere og afbalancere immunforsvaret.

Her kommer naturens egne “antihistaminer” ind i billedet. Quercetin, som eksempelvis findes i løg og æbler, er en naturlig antioxidant, der i nogle lovende studier potentielt har vist sig at kunne hæmme frigivelsen af histamin.

Bromelain, som er et enzym fra ananas, kan understøtte optagelsen af quercetin og har desuden antiinflammatoriske egenskaber. Og gurkemeje, som mange allerede grundet gurkemejes høje indhold af det aktive stof curcumin, som har antiinflammatoriske egenskaber,, bliver også ofte fremhævet som et naturligt kosttilskud, der kan give den nødvendige støtte i allergisæsonen.

Det er dog vigtigt at understrege, at hverken kost eller kosttilskud er en mirakelkur. At spise lav-histamin og antiinflammatorisk er en livsstil, som kræver tid og tålmodighed, og en eventuel forskel vil man først kunne mærke over tid. En enkelt dag eller to gør næppe den store forskel, men på længere sigt kan det potentielt give kroppen bedre betingelser til at håndtere allergi mere roligt.

Og selvom kost kan være en vigtig brik i puslespillet, bør du altid tale med din læge, hvis du oplever alvorlige allergisymptomer, eller hvis allergien påvirker din livskvalitet. Det handler i sidste ende om at finde den løsning, der passer bedst til netop dig og dine personlige behov.

  Gurkemeje har antioxidante egenskaber, og kan potentielt give naturlig hjælp ved allergi

Hvilke fødevarer er især gode, når man har allergi?

Nu kommer vi endelig til det du har ventet på. Hvad du bør undgå, og hvad du bør spise!

For at spise en lav-histamin kost bør du skære ned på eller helt undgå:

  • Alkohol såsom vin, øl og hvad end du måtte indtage hen over weekenden
  • Røget kød og fisk, blandt andet salami, pølser og røget laks
  • Fermenteret mad såsom oste, yoghurt, mejeriprodukter og saurkraut
  • Grøntsager såsom tomater, spinat og aubergine

    Dette bør du i stedet spise mere af for at spise mere antiinflammatorisk og begrænse dit indtag af histamin via fødevarer:

  • Chiafrø, kornprodukter og brød af god kvalitet er et enormt godt og let sted at starte, hvis man gerne vil spise mere antiinflammatorisk
  • Hvidløg, gurkemeje og ingefær er også gode ingredienser, og bør stå højt på din liste over antiinflammatorisk fødevarer med et lavt histaminindhold
  • Honning og urtete er ikke kun lækkert, det er også godt for din krop
  • Frisk fødevarer: frisk frugt (særligt tropisk frugt), friske grøntsager (undtagen de tre ovennævnte) og frisk kød, fisk og æg er alle gode at have på din liste og inkludere i din daglige kost

Kort sagt handler det om at vælge så naturlige og minimalt forarbejdede fødevarer som muligt. Det giver kroppen de bedste betingelser for at holde histaminniveauet nede og dermed også bedre mulighed for at håndtere allergisymptomer.

Allergi og typiske symptomer

Allergi er en sygdom, som oftest er arveligt betinget. Det betyder egentligt bare, at hvis dine forældre har allergi, så er du i større risiko for også at have eller udvikle allergi. Men det kan også godt opstå, uden at andre i familien har allergi. Desværre.

En allergi er meget kort fortalt en overreaktion af kroppens immunforsvar overfor almindelige stoffer i vores omgivelser, som faktisk i sig selv ikke er farlige. For eksempel pollen, fisk, tomat eller støv.

Den allergiske reaktion opstår, fordi immunforsvaret fejltolker disse stoffer, og tror at de er farlige. Immunforsvaret begynder derfor at producere de antistoffer, det tror, der skal til for at beskytte dit. Faktisk ligesom immunforsvaret ville gøre, hvis det havde været en virus eller en bakterie, den skulle bekæmpe.

Det er blandt disse antistoffer i kroppen, at vi finder histaminer, som er med til at fremkalde det, vi omtaler som de allergiske reaktioner. Så alt afhængigt af, hvilken type allergi du har, vil histaminerne bidrage til at forårsage dine allergi symptomer. Og netop derfor kan det være en god idé at overveje at spise en anti inflammatorisk kost lav på histamin, hvis man er allergiker. Det vil ikke kunne kurere dig, men det kan potentielt være med til at lindre symptomerne.

Har du også oplevet perioder, hvor hukommelsen driller? Tidspunkter, hvor det pludselig bliver sværere at huske ting, der ellers plejer at komme helt naturligt. Det kan eksempelvis være navne, årsdage eller hvad man skulle hente ude i køkkenet. Det kan...

Mest læste artikler