
WeightWorld
Disse vitaminer og mineraler er især vigtige, hvis du er over 60 år
10 Læsetid 13 Oct 2025
Ved 60-årsalderen begynder kroppen igen at gennemgå store forandringer. Vi har allerede gået igennem puberteten, de unge og vilde 20’ere, voksenlivet i 30’erne og 40’erne og de første tegn på stive led og ømme muskler.
Og nu går vi ind i en ny fase i livet, hvor kroppen endnu engang ændrer sig på nye måder. Det er også i denne fase af livet, at mange mærker, at energien ikke helt er den samme, immunforsvaret reagerer langsommere, og knoglerne føles mere skrøbelige.
Alt det kan selvfølgelig lyde både angstprovokerende og bekymrende, men det at blive ældre er en naturlig del af livet.
Selvom vi ikke kan stoppe tiden, er der meget, som vi selv kan gøre for at sikre, at vi får en alderdom fyldt med både mentalt og fysisk overskud. Og her spiller de rette vitaminer, mineraler og næringsstoffer en vigtig rolle.
Læs videre for at blive klogere på de mineraler, vitaminer og andre næringsstoffer, der især er vigtige, når man er over 60 år.
Kroppen forandrer sig, når du bliver ældre
Din krop gennemgår store forandringer hele livet igennem, og ved 60-årsalderen gennemgår den igen nogle forandringer, som gør, at du er nødt til at have et øget fokus på at indtage de rette vitaminer og mineraler.
Men for at forstå hvilke næringsstoffer, du bør have et ekstra fokus på i denne periode af dit liv, er det også vigtigt at forstå hvilke forandringer, som man kan forvente.
På den måde kan du nemmere tage et oplyst valg i tide og øge dit indtag af de næringsstoffer, som du har brug for i denne periode af dit liv, og som kan give kroppen de absolut bedste forudsætninger for at holde sig skarp, energisk og i topform - både mentalt og fysisk.
Her er nogle af de mest almindelige forandringer, der rammer både mænd og kvinder i denne alder:
- Immunforsvaret bliver svagere, og har sværere ved at bekæmpe infektioner.
- Muskelmassen reduceres gradvist, hvilket kan føre til svaghed og nedsat mobilitet.
- Knogletætheden falder, især hos kvinder efter overgangsalderen, hvilket øger risikoen for knoglebrud.
- Optagelsen af næringsstoffer som B12-vitamin og jern bliver dårligere, fordi mavesyreproduktionen falder.
- Produktionen af hormoner som testosteron og østrogen falder, hvilket kan påvirke energi og humør.
- Risikoen for kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og forhøjet blodtryk stiger.
- Sanser som syn og hørelse svækkes gradvist.
Med andre ord er det ikke småting, som din krop går igennem, efter du har ramt de 60. Men den gode nyhed er, at der er meget, som du selv kan gøre for at give dig selv de bedste forudsætninger for at få en aktiv alderdom fyldt med mentalt og fysisk overskud.
De 8 vitaminer og mineraler, der kan gøre forskellen
Her nedenfor giver vi dig det fulde overblik over de 8 vitaminer og mineraler, der muligvis kan gøre forskellen, når du er kommet op i alderen. For kroppen får sværere ved at optage nogle vitaminer og mineraler med alderen, og behovet for enkelte næringsstoffer stiger ligeledes, desto ældre vi bliver.
- B12-vitamin
- Calcium
- D-vitamin
- Jern
- Magnesium
- Omega-3-fedtsyrer
- Selen
- Zink
B12-vitamin
B12 er et af de absolut vigtigste vitaminer for personer over 60. Når vi bliver ældre, falder kroppens evne til at optage B12 fra kosten, og mangel kan føre til træthed, nedsat hukommelse eller føleforstyrrelser i hænder og fødder.
Vitaminet er vigtigt for at kunne danne røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen, og er derfor essentielt for at holde energien oppe.
Derudover spiller B12-vitamin en vigtig rolle for nervesystemet og hjernens normale funktion, herunder for både koncentration, humør og mental skarphed.Køb B12-vitamin-tilskud med høj dagsdosis her.
Calcium
Calcium, som måske bedre er kendt som kalk, er vigtigt for at have sunde og stærke knogler. Din knogletæthed falder helt naturligt med alderen, og det øger risikoen for brud og knogleskørhed.
Derfor er calcium vigtigt for at vedligeholde både normale knogler og tænder.
Men mineralet gør mere end det: calcium er også nødvendigt for, at musklerne kan trække sig korrekt sammen, og bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk.Køb kalktabletter her.
D-vitamin
D-vitaminmangel er en af de mest almindelige mangeltilstande i Danmark, da vores primære kilde til vitamin D er solstråler. Derfor anbefaler både Fødevare- og Sundhedsstyrelsen, at alle voksne tager et dagligt D-vitamintilskud i vinterhalvåret.
Derudover anbefales det, at ældre personer tager et dagligt D-vitamintilskud hele året rundt, da huden danner mindre D-vitamin med alderen.
D-vitamin bidrager til at vedligeholde et normalt immunforsvar, er vigtigt for musklerne, celledelingen og hjælper kroppen med at optage calcium/kalk. Hvilket også er årsagen til, at man anbefaler at tage D-vitamin og kalk sammen.Køb D-vitamin med 100% tilfredshedsgaranti her.
Jern
Jern hjælper med at transportere ilt i blodet, og mangel kan hurtigt mærkes både fysisk og mentalt. Symptomer som træthed, svimmelhed og hjerteproblemer er alle almindelige ved jernmangel, som værste tilfælde kan føre til blodmangel (anæmi).
Folk over 60 har generelt en tendens til at have en forhøjet risiko for jernmangel, og det er der flere mulige årsager til.
En del oplever nedsat appetit og får derfor ikke spist nok jernholdige fødevarer, mens andre har tygge- eller synkeproblemer, der gør det svært at spise kød og andre jernholdige madvarer.
Kroniske sygdomme, især fordøjelsessygdomme, kan også nedsætte optagelsen af jern eller øge behovet jern.Køb jerntabletter her.
Magnesium
Magnesium er lidt mineralernes altmuligmand, da det indgår i hundredvis af processer i kroppen, og hjælper med at vedligeholde alt fra musklernes og nervernes funktion til at vedligeholde blodtrykket.
Magnesiummangel viser sig ofte ved træthed, uro i benene eller muskelkramper, mens andre mærker det som søvnproblemer eller generel rastløshed.
Med alderen kan det være svært at få dækket sit magnesiumbehov med kosten alene, da optagelsen i tarmen kan blive mindre effektiv, eller fordi visse typer medicin påvirker kroppens evne til at optage magnesium.
Det betyder også, at symptomer på magnesiummangel let kan forveksles med andre aldersrelaterede symptomer.
Derfor er det ekstra vigtigt at holde øje med symptomerne og få det undersøgt hos lægen, hvis du mistænker magnesiummangel, og eventuelt overveje at tage et magnesiumtilskud.Køb mangesiumglycinat med høj dagsdosis her.
Omega-3-fedtsyrer
Omega-3 er en gruppe fedtsyrer, der især findes i fede fisk som laks, makrel og sild. De spiller en rolle i mange af kroppens funktioner, og bidrager blandt andet til at vedligeholde hjernen, hjertet og synet.
Hos personer over 60 er omega-3 særligt interessant, da de sunde fedtsyrer kan bidrage til at vedligeholde din mentale funktion, bidrage til at vedligeholde hjerte-kar og et normalt syn.
Som udgangspunkt er det bedst at spise fisk og få nok omega-3 på den måde, men et kosttilskud kan for mange være et mere overkommeligt og prisvenligt alternativ.Køb fiskeolie-kapsler med høj dosis af omega-3 her.
Selen
Selen er et sporstof, som har en vigtig betydning for flere af kroppens funktioner. Det fungerer blandt andet som antioxidant, og hjælper med at beskytte cellerne mod skader fra frie radikaler, og hjælper med at vedligeholde immunforsvaret. Samtidig er selen nødvendigt for, at skjoldbruskkirtlen kan fungere normalt.
Derudover peger forskning på, at selen potentielt kan spille en rolle i forebyggelsen af visse aldersrelaterede sygdomme. Gode kilder til selen er fisk, skaldyr, æg og især paranødder. Et andet alternativ er at tage et decideretselentilskud.
Zink
Zinker et essentielt mineral, som bidrager til at vedligeholde et normalt immunforsvar. Derudover har zink en indflydelse på smagssansen, som mange oplever bliver svækket med alderen, og mangel kan derfor både påvirke appetitten og madoplevelsen.
Zinkmangel kan også føre til hyppigere infektioner, fordi kroppen har sværere ved at forsvare sig. Når immunforsvaret i forvejen bliver mere sårbart med alderen, er zink et af de mineraler, som kan være værd at overveje at øge sit indtag af.
Øget fokus på helbred og livskvalitet
Med den rette ernæring kan du give dig selv de bedste forudsætninger for at leve et aktivt liv, selv når kroppen begynder at værke og skabe forhindringer. Hvilket desværre er meget normalt, desto ældre man bliver.
Det er aldrig for sent at prioritere dit helbred, og ved at tage små, bevidste valg kan du skabe rammerne for et liv, hvor du fortsat har det mentale og fysiske overskud til at være aktiv sammen med børnebørnene, tage på rejse og nyde alle de aktiviteter, som du gerne vil, uden hverken krop eller sind er en forhindring.
Et øget fokus på dit helbred handler dog ikke kun om vitaminer og mineraler. Regelmæssige sundhedstjek hos lægen er mindst lige så vigtigt, da det kan give dig et klart overblik over de livsstilsmæssige udfordringer og tilpasninger, der kan være nødvendige at forholde sig til i denne periode af dit liv.

Kroppen ændrer sig markant med årene, og det er ikke kun noget, som man kan se i spejlet. For ja, håret kan blive tyndere, huden lidt mindre stram og skægget mere gråt. Men under kølerhjelmen sker der også en hel...

Morten
15 Læsetid 10 Oct 2025
Mest læste artikler